Sport - Ritzau

Borgmester skifter mening: Russere skal ikke med til OL

Borgmester skifter mening: Russere skal ikke med til OL

Borgmester skifter mening: Russere skal ikke med til OL

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
FRANCE-IRAN-WOMEN-RIGHTS-PROTESTS Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

Efter at have signaleret det modsatte mener Paris-borgmester Anne Hidalgo, at russerne skal blive væk fra OL.

For under to uger siden mente Anne Hidalgo, borgmester i Paris, at russere og hviderussere godt kunne deltage ved sommer-OL i byen næste år under neutralt flag.

Hun kaldte OL for et sportsligt højdepunkt, som atleter ikke burde fratages mulighed for at deltage i.

Den melding kom hun med, efter at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) havde åbnet døren på klem for russerne.

Nu har borgmesteren ombestemt sig. Så længe krigen i Ukraine fortsat er i gang, bør russere og hviderussere blive væk fra sommerlegene. Det siger hun tirsdag ifølge AFP.

Dermed er Anne Hidalgo vendt på en tallerken på spørgsmålet, som også har fået flere nationer til at reagere kritisk mod IOC.

Ukraine opponerede med det samme ved at melde ud, at landet overvejede helt at boykotte legene.

I sidste uge sagde Polens sportsminister, Kamil Bortniczuk, at helt op til 40 lande kunne ende med ikke at deltage i sommerlegene, hvis russere og hviderussere blev tilladt adgang.

Lande som Norge, Sverige og Danmark har været yderst kritiske over for IOC.

Kritikken blev gentaget tirsdag, hvor de nordiske lande skrev et fælles brev i retning mod blandt andet IOC.

I brevet skriver landene, at de står fast på deres position, som er, at det uacceptabelt med russisk og hviderussisk deltagelse ved OL.

Det er hverken borgmesteren i Paris, arrangøren eller de franske myndigheder, der tager beslutningen om russisk deltagelse ved OL. Det er i sidste ende IOC.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“