Sport - Ritzau

Boilesens VM kan være i fare: FCK-træner håber det bedste

Boilesens VM kan være i fare: FCK-træner håber det bedste

Boilesens VM kan være i fare: FCK-træner håber det bedste

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
3F Superliga: BIF mod FCK Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCK's Nicolai Boilesen kom galt afsted med knæet imod Brøndby, og dermed kan VM være i fare for midtstopperen.

Der er blot lidt over en måned til, at VM-slutrunden starter med Danmark som deltager. Men søndag har landstræner Kasper Hjulmand dog fået nye panderynker grundet en ny skade til en af bejlerne til truppen.

I opgøret mellem Brøndby og FC København kom FCK-midtstopperen Nicolai Boilesen nemlig galt afsted med knæet, og han måtte bæres ud i store smerter.

Dermed kan det være, at Boilesens VM-drøm forsvandt på Brøndby Stadion.

Det så i hvert fald ikke godt ud, fortæller FCK-cheftræner Jacob Neestrup.

- Jeg har ikke en diagnose, men jeg har talt med ham. Vi håber på det bedste og er positive. Det var rigtigt ærgerligt med Boilesen.

- Men jeg vil ikke stå og give en diagnose nu, fordi jeg er fodboldtræner. Jeg ved ikke, hvor slemt det er, siger Jacob Neestrup.

Det var i en duel med Brøndbys Daniel Wass, at Boilesen efterfølgende faldt i græsset og slog i jorden grundet smerterne.

Brøndby-højrebacken har da også talt med Boilesen efter kampen.

- Jeg stak hoften ud, så jeg ramte Boilesen. Jeg har også lige været inde og se, om han var okay, siger Daniel Wass, som dog ikke vil ud med, hvordan Boilesen havde det inde i omklædningsrummet.

- Nej, det må du spørge ham om. Det vil jeg ikke kommentere, ud over at jeg har spurgt ham, om han var okay, siger Daniel Wass.

30-årige Nicolai Boilesen var senest med det danske landshold tilbage i juni i Nations League, hvor han fik 90 minutter mod Østrig.

Han står i alt noteret for 22 landskampe, mens han også var med ved EM i 2021 for Danmark.

Søndagens derby i Superligaen mellem Brøndby og FC København endte med 1-1 efter en FCK-udligning dybt inde i tillægstiden.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“