Sport - Ritzau

Bo Svensson forventer Bayern-dominans efter træg sæson

Bo Svensson forventer Bayern-dominans efter træg sæson

Bo Svensson forventer Bayern-dominans efter træg sæson

Ritzau
Mainz
Zuletzt aktualisiert um:
Soccer 1. Bundesliga/ Borussia Dortmund - FSV FSV FSV Mainz 05 2:2. Foto: Elmar Kremser/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Bayern München kommer til at dominere Bundesligaen i den kommende sæson, forventer Mainz-træner Bo Svensson.

Cheftræneren i bundesligaklubben Mainz, danskeren Bo Svensson, forventer, at Bayern München henter det tyske fodboldmesterskab for 12. gang i træk.

Det siger Bo Svensson i et interview med Bild forud for den kommende sæson.

- Bayern kommer til at vinde igen. De vandt også mesterskabet i sidste sæson, selv om de ikke spillede overbevisende. De ved, at de skal gøre det meget bedre, og derfor tror jeg, at vi vil opleve Bayern være dominerende i den nye sæson, siger Svensson.

På sidste spilledag i den forgangne sæson lykkedes det for Bayern München at overhale Borussia Dortmund og vinde det tyske mesterskab. Det skyldtes stor hjælp fra Bo Svenssons mandskab, som fik 2-2 ude mod Dortmund.

Bayern fik dog kun 71 point på vej mod guldet, og så få point har klubben ikke fået siden 2010/11-sæsonen, hvor sydtyskerne blot blev nummer tre.

På rygteplan kædes Bayern München kraftigt sammen med et køb af Tottenham-angriberen Harry Kane. Bliver det skifte en realitet, vil Bayern distancere konkurrenterne yderligere.

- Det vil være et kæmpe aktiv for hele ligaen at få sådan en spiller. Han har været topscorer i Premier League mange gange, og han er anfører for det engelske landshold. Selvfølgelig vil det være spændende, hvis han skal spille i Bundesligaen, siger Bo Svensson.

Der sparkes hul på den nye sæson i Bundesligaen fredag 18. august.

/ritzau/dpa

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“