Sport - Ritzau

Bjorkstrand scorer i sejr over NHL-tophold

Bjorkstrand scorer i sejr over NHL-tophold

Bjorkstrand scorer i sejr over NHL-tophold

Ritzau
Seattle
Zuletzt aktualisiert um:
Boston Bruins v Seattle Kraken Foto: Steph Chambers/Ritzau Scanpix

Oliver Bjorkstrand scorede til 3-2, da Seattle Kraken slog Boston Bruins 4-3 efter straffeslag i NHL.

Den danske ishockeyspiller Oliver Bjorkstrand har gang i en god sæson for NHL-holdet Seattle Kraken, og tirsdag morgen dansk tid var han med en scoring en medvirkende årsag til, at Seattle slog et af ligaens bedste hold.

På hjemmebane vandt Seattle 4-3 over Boston Bruins, der topper NHL's østkonference, efter straffeslag.

Danskeren lignede en matchvinder, da han med fem minutter tilbage af opgørets ordinære tid bragte Seattle i front med 3-2 på sin 14. fuldtræffer i sæsonen.

Bjorkstrand stjal pucken højt på banen med en energisk og veltimet presaktion. Få sekunder senere lå den i nettet, da Will Borgen helt ude fra det yderste af angrebszonen tordnede pucken mod mål.

Bjorkstrand havde sneget sig ind i målmandens synsfelt, og da danskeren så afrettede pucken med sin stav, kunne Bostons målmand ikke nå at ændre udfald.

Desværre for den 28-årige herningenser udlignede Boston under tre minutter senere i en overtalssekvens og fremtvang forlænget spilletid. Den endte målløst, så kampen skulle afgøres i straffeslag. Her scorede Seattle en enkelt gang på tre forsøg, og det var nok til at tage sejren.

Oliver Bjorkstrand blev udpeget som en af kampens tre bedste spillere af NHL.

Tre fjerdedele af grundspillet er snart afviklet, og Bjorkstrand og co. skal hive et par sejre mere end konkurrenterne i resten af grundspillet for at komme med i slutspillet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserinnenbericht

Nina Wickerath
„Kindergärten Wilsbek und Feldstedt auf Piratentour“