Sport - Ritzau

Bjerringbro-Silkeborg kommer ud af dødvande mod Kolding

Bjerringbro-Silkeborg kommer ud af dødvande mod Kolding

Bjerringbro-Silkeborg kommer ud af dødvande mod Kolding

Ritzau
Bjerringbro
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold: GOG - Bjerringbro-Silkeborg. Første ligakamp i den nye sæson. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Efter over en måned uden sejre vandt Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer over topholdet KIF Kolding.

For kun anden gang i sæsonen måtte KIF Kolding onsdag gå fra banen uden point i HTH Herreligaen.

På udebane mod Bjerringbro-Silkeborg Håndbold (BSH) blev det således til et nederlag på 29-32.

Sejren var BSH's første i ligaen siden 16. september. I mellemtiden er det blevet til to uafgjorte og et nederlag for sidste sæsons bronzevindere, der har fået en skuffende start på 2022/23.

KIF Kolding har omvendt lagt overraskende godt ud, og inden onsdagens kamp havde holdet taget 12 ud af 14 mulige point i de forudgående syv opgør.

Mod BSH måtte Kolding altså give fortabt. Første halvleg var jævnbyrdig, men sluttede med en BSH-føring på 14-11 efter en god slutspurt frem mod pausen af hjemmeholdet.

I starten af anden halvleg fik Kolding flere gange reduceret BSH's føring til et enkelt mål, men lighed kom der aldrig på måltavlen.

BSH trak lidt fra igen og havde med et kvarter tilbage etableret en femmålsføring, der i de døende minutter blev reduceret en smule.

BSH har nu ti point for otte kampe på fjerdepladsen. Kolding ligger nummer to. Begge hold kan blive overhalet af andre, i takt med at resten af ottende spillerunde bliver afviklet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“