Sport - Ritzau

Bayern München kritiserer udtalelse fra VM-ambassadør

Bayern München kritiserer udtalelse fra VM-ambassadør

Bayern München kritiserer udtalelse fra VM-ambassadør

Ritzau
München
Zuletzt aktualisiert um:
Bayern Munich - Werder Bremen Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix

Flere fremtrædende personer fra Bayern München kritiserer VM-ambassadør efter kommentar om homoseksualitet.

VM-ambassadøren Khalid Salman møder hård kritik for sin kommentar om homoseksuelle.

Tirsdag kom det frem, at den tidligere landsholdsspiller fra Qatar har kaldt homoseksualitet for "en skade i sindet".

Sådan en kommentar kan Bayern München-spilleren Leon Goretzka ikke sidde overhørig.

- Det er et menneskesyn, der hører et andet årtusind til, siger den tyske landsholdsspiller ifølge dpa efter tirsdagens kamp mod Werder Bremen.

Den tyske storklub har selv en sponsoraftale med Qatar Airways.

- Det er ikke noget, vi står for, og som vi lever efter. Det er helt og aldeles fuldstændig uacceptabelt at komme med sådan en udtalelse, siger han.

Sportsdirektør Hasan Salihamidzic er på linje med midtbanespilleren.

- Udtalelsen er simpelthen uacceptabel.

- Det er en enkelt persons udtalelse, men vi skal selvfølgelig tale om det, lyder det fra Salihamidzic.

Det var i et interview med tyske ZDF, at Khalid Salman gav sin mening til kende om homoseksualitet, der er forbudt i Qatar.

- De (udenlandske gæster, red.) skal respektere vores regler, lød det fra Salman.

- Jeg er ikke en striks muslim, men hvorfor det er haram (forbudt ifølge islam, red.)? Fordi det er en skade i sindet, sagde han, før interviewet blev afbrudt af en official.

En gruppe af Bayern-fansene viste deres utilfredshed med udtalelsen på et banner under tirsdagens bundesligakamp mod Werder Bremen.

Det vides endnu ikke, om Bayern München forlænger sponsoraftalen, der løber til 2023. Det bliver først besluttet efter VM, som begynder søndag i næste uge.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“