Sport - Ritzau

Australsk spiller mister svigermor midt i VM-eufori

Australsk spiller mister svigermor midt i VM-eufori

Australsk spiller mister svigermor midt i VM-eufori

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-WC-2022-MATCH37-AUS-DEN Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

Mens holdkammeraterne fejrede sejren, fik en af de australske spillere en kedelig besked om svigermoren.

En af de australske spillere kom igennem hele følelsesregisteret efter sejren over Danmark ved VM i Qatar.

Forsvarsspilleren Bailey Wright, der kom ind og forsvarede 1-0-sejren i de sidste 20 minutter, mistede sin svigermor efter kampen.

Allerede før kampen vidste han, at svigermoren var døden nær. I omklædningsrummet ventede endnu en dyster opdatering, som han delte med offentligheden lige efter kampen.

- Jeg har lige fået en besked fra min kone. Jeg vil gerne dedikere denne sejr til min kone og svigermor. Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg ikke, om min svigermor stadig er i live.

- Det har været virkeligt hårdt for dem derhjemme, men det er på grund af dem, at det har været muligt for mig at udleve min drøm her til VM, lød det fra Bailey Wright.

Den 30-årige Sunderland-spiller havde valgt at holde det for sig selv og ikke dele det med holdkammeraterne før kampen mod Danmark.

- Ingen vidste det. Det er noget, jeg har holdt for mig selv. Vi har alle meget andet at tænke på. Man er nødt til at være professionel hele tiden, forklarede han.

Det Australske Fodboldforbund bekræftede torsdag morgen, at svigermoren var død. Derfor vil Bailey Wright ikke deltage i torsdagens presseaktiviteter.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“