Sport - Ritzau

Astralis taber til den tyske overmagt i semifinale i Köln

Astralis taber til den tyske overmagt i semifinale i Köln

Astralis taber til den tyske overmagt i semifinale i Köln

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
PLUS Sjettemand letter pres på Astralis-spillere Foto: Cooper Neill/Ritzau Scanpix

Counter-Strike-holdet Astralis tabte til tyske G2 i semifinalen ved IEM Cologne.

Det lykkedes ikke for det danske Counter-Strike-hold Astralis at komme videre til finalen ved IEM Cologne i Tyskland, der er en af de større Counter-Strike-turneringer i kalenderen.

Astralis tabte lørdag aften i semifinalen med 0-2 i maps til det tyske hold G2, der har danske Rasmus "HooXi" Nielsen på holdet.

Cifrene blev 16-12, 16-9 i tyskernes favør. Dermed fik G2 for anden gang ved turneringen ram på Astralis.

Tidligere under IEM Cologne sejrede G2 med 2-1 i maps.

Astralis kom bagud 4-10 i første map, men det danske hold kæmpede sig tilbage og fik kontakt ved 11-11.

G2, der ligger nummer fire på verdensranglisten, var imidlertid stærkest i afslutningen af første map og sejrede.

I andet map kom Astralis hurtigt bagud 0-5, og selv om det danske hold fik reduceret til 6-7, var det en stakket frist, for G2 stak af igen og sejrede.

Astralis, der tidligere har vundet fire majortitler og været nummer et i verden, ligger nummer ti på verdensranglisten.

Det meste af spillermaterialet hos Astralis er skiftet ud i løbet af de seneste år, og i juni blev der sagt farvel til sportschefen, den tidligere håndboldstjerne Kasper Hvidt, og chefanalytiker Nikolaj "Hunden" Petersen.

Kasper Straube Hansen blev siden hentet ind som ny sportsdirektør, efter at han blev hentet hos et andet dansk hold, Heroic, hvor han havde en rolle som performance manager.

Astralis besejrede netop Heroic i kvartfinalen ved IEM Cologne.

Turneringen har en samlet præmiepulje på knap syv millioner kroner. Heraf tager vinderen 2,7 millioner kroner, den tabende finalist får 1,2 millioner kroner, og de tabende semifinalister tager knap 550.000 kroner hver.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“