Sport - Ritzau

Astralis stjæler bænkede stjerner fra ærkerival

Astralis stjæler bænkede stjerner fra ærkerival

Astralis stjæler bænkede stjerner fra ærkerival

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
IEM Cologne Foto: Henning Kaiser/Ritzau Scanpix

Martin "stavn" Lund og Jakob "jabbi" Nygaard er nye Astralis-spillere. De skifter fra rivalerne Heroic.

De to tidligere Heroic-spillere Martin "stavn" Lund og Jakob "jabbi" Nygaard skifter til Astralis.

Det skriver Astralis i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Det betyder, at Johannes "b0RUP" Borup og Christian "Buzz" Andersen fremover ikke vil være at finde på holdkortet hos Astralis.

"Stavn" og "jabbi" tilslutter sig Benjamin "blameF", Victor "staehr" Staehr og Nicolai "dev1ce" Reedtz i Astralis. Og især sidstnævnte glæder "stavn" sig til at spille sammen med.

- Projektet, vi bygger her i Astralis, og muligheden for at spille med en af de bedste spillere nogensinde i "dev1ce" er virkelig spændende for mig og en sjælden mulighed, siger "stavn".

De to nye spillere er begge glade for at have fremtiden på plads efter en hektisk måned.

- De seneste måneder har været meget turbulente og uvisse, så jeg er lykkelig over at have min fremtid i Counter-Strike sikret med Astralis, siger "stavn".

- Den sidste måned har været hektisk, men jeg er glad for, at min fremtid er på plads. Jeg kan ikke vente med at komme i gang med det nye eventyr, siger "jabbi".

Astralis' administrerende direktør, Anders Hørsholt, er glad for, at de to stjerner nu har Astralis-trøjen på.

- De besidder begge de kvaliteter og det mindset, som vi leder efter i Astralis. Ved at hente to spillere af den kaliber ind, tager vi et vigtigt skridt mod vores kort- og langsigtede mål.

Annonceringen kommer, efter at Astralis torsdag tabte til Heroic og røg ud af Blast Premier Fall Finals

"Stavn" og "jabbi" blev bænket i Heroic i slutningen af oktober, efter at de ifølge Heroic havde forhandlet med ærkerivalerne fra Astralis.

Det skete kort efter, at den mangeårige kaptajn i Heroic Casper "cadiaN" Møller havde forladt holdet, eftersigende fordi "stavn" og "jabbi" havde udtrykt et krav om at få ham udskiftet.

Efter "cadiaN"-bænkningen havde de to spillere angiveligt lovet at forlænge kontrakten med Heroic, men det skete altså ikke.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“