Sport - Ritzau

Astralis får endelig skovlen under Heroic i danskermøde

Astralis får endelig skovlen under Heroic i danskermøde

Astralis får endelig skovlen under Heroic i danskermøde

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
PLUS Sjettemand letter pres på Astralis-spillere Foto: Cooper Neill/Ritzau Scanpix

Efter fem nederlag i træk mod Heroic lykkedes det for Astralis at slå rivalen i kvartfinale i IEM Cologne.

Astralis vandt fredag aften over rivalen Heroic i en kvartfinale ved IEM Cologne, der er en af de større Counter-Strike-turneringer i kalenderen.

Astralis vandt danskerduellen med 2-0 i maps efter cifrene 16-7, 16-11.

Heroic havde vundet de seneste fem indbyrdes kampe mod Astralis, men det lykkedes altså for Astralis at bryde stimen.

Astralis fik en super start på kampen og bragte sig foran med 4-0 i første map, og selv om Heroic derefter reducerede og nærmede sig lidt, vandt Astralis overbevisende med 16-7.

I andet map indledte Heroic bedst og kom på 3-0, men Astralis svarede med det samme tilbage og gjorde det lige halvvejs.

Derefter tog Astralis for alvor teten og vekslede føringen på 11-10 til sejr med cifrene 16-11.

Heroic er aktuelt nummer et på verdensranglisten, men Astralis, der tidligere har vundet fire majortitler og været nummer et i verden, ligger nummer ti.

Det var første gang siden januar, at Heroic og Astralis bragede sammen. Siden er det sket en hel del med Astralis.

Det meste af spillermaterialet er skiftet ud i løbet af de seneste år, og i juni blev der sagt farvel til sportschefen, den tidligere håndboldstjerne Kasper Hvidt, og chefanalytiker Nikolaj "Hunden" Petersen.

Kasper Straube Hansen blev siden hentet ind som ny sportsdirektør, efter at han blev hentet hos netop Heroic, hvor han havde en rolle som performance manager.

Astralis møder lørdag aften G2, der har danske Rasmus "HooXi" Nielsen på sit hold, i semifinalerne. G2 ligger aktuelt nummer fire på verdensranglisten.

IEM Cologne har en samlet præmiepulje på svarende til knap syv millioner kroner. Heraf tager vinderen 2,7 millioner kroner, den tabende finalist får 1,2 millioner kroner, og de tabende semifinalister tager knap 550.000 kroner hver.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“