Sport - Ritzau

Asgreen fuldender vild Quick-Step-dominans med etapesejr

Asgreen fuldender vild Quick-Step-dominans med etapesejr

Asgreen fuldender vild Quick-Step-dominans med etapesejr

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-CYCLING-FRA-TDF2023-STAGE 18 Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Quick-Step vandt alle etaper og det samlede klassement i Slovakiet Rundt, hvor Asgreen vandt sidste etape.

Kasper Asgreen satte søndag kronen på værket for Quick-Step, der har domineret Slovakiet Rundt på helt ekstrem vis.

Den danske cykelrytter angreb på den sidste kilometer af 5. etape og kørte alene over målstregen som sejrherre med to sekunder til nærmeste forfølger.

Dermed har Quick-Step vundet alle etaper i Slovakiet Rundt, ligesom det samlede klassement gik til det belgiske hold.

Remi Cavagna vandt 1. etape og det samlede klassement, Tim Merlier vandt 2. og 4. etape, Andrea Bagioli vandt 3. etape, og så løb Kasper Asgreen altså med sejren på søndagens sidste etape.

Faktisk blev hele top-3 besat af Quick-Step på 5. etape. Bert Van Lerberghe blev nummer to, og Tim Merlier blev nummer tre.

Søndagens sejr er Kasper Asgreens tredje i sæsonen.

Ved DM i Aalborg viste han, at han var ved at være helt tilbage efter den knæskade, der ramte ham i Schweiz Rundt sidste år.

Danskeren satte fed streg under, at han endegyldigt var tilbage i topform, da han i Tour de France vandt 18. etape og var lige ved også at vinde 19. etape.

Kasper Asgreen kan nu prale af 13 professionelle sejre.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“