Sport - Ritzau

Antonsen sejrer i to sæt og spiller sig i semifinalen

Antonsen sejrer i to sæt og spiller sig i semifinalen

Antonsen sejrer i to sæt og spiller sig i semifinalen

Ritzau
Hangzhou
Zuletzt aktualisiert um:
BWF World Championship Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Anders Antonsen vandt sikkert over Kunlavut Vitidsarni to sæt, hvilket sender danskeren i semifinalen.

Der var pres på Anders Antonsen, der skulle vinde og helst i to sæt imod thailandske Kunlavut Vitidsarni, hvis det skulle blive til semifinale for danskeren ved sæsonfinalen, BWF World Tour Finals, i Kina.

Antonsen levede i høj grad op til presset, da han sikkert slog Vitidsarn i to sæt, 21-16, 21-10.

De otte bedste herresingler er fordelt i to grupper ved turneringen, hvor de to bedste i hver gruppe går i semifinalerne.

Antonsens sejr i to sæt betyder, at han er klar til lørdagens semifinaler, efter han har vundet to ud af de tre gruppespilskampe ved sæsonfinalen.

Antonsen fik en svær start på kampen fredag. Vitidsarn spillede godt og aggressivt med flere gode smasher, hvilket danskeren havde svært ved at finde et svar mod.

Langsomt arbejdede Antonsen sig tilbage i sættet, hvor han med god tålmodighed fik spillet duellerne længere og dermed neutraliserede Vitidsarns offensive spil.

Det var et yderst tempofyldt og velspillet sæt med flere hårde, lange dueller, hvilket bekom Anders Antonsen bedst.

I slutningen af første sæt kom fejlene dog væltende hos Vitidsarn, og dermed kunne Antonsen tage sættet sikkert 21-16.

At Antonsen tog første sæt betød, at Vitidsarn ikke længere kunne nå semifinalerne.

Vitidsarn satsede fra andet sæts begyndelse mere i enkelte sekvenser, hvilket var med til at give Antonsen en tidlig føring.

Antonsen holdt derfra koncentrationen hele vejen gennem sættet, hvilket betød, at den danske føring voksede.

Mod slutningen af kampen mistede Vitidsarn i høj grad mistede modet, og danskeren vandt andet sæt 21-11.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“