Sport - Ritzau

Amerikansk kapitalfond køber AC Milan for ni milliarder

Amerikansk kapitalfond køber AC Milan for ni milliarder

Amerikansk kapitalfond køber AC Milan for ni milliarder

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Italy Soccer Serie A Foto: Massimo Paolone/Ritzau Scanpix

Simon Kjær har fået ny ejer i den italienske fodboldklub AC Milan, som er handlet til næsten ni milliarder.

Nu er det helt officielt.

AC Milan har onsdag fået ny ejer, efter at den amerikanske investeringsfond RedBird Capital har slynget 1,2 milliarder euro over disken. Det svarer til næsten ni milliarder kroner.

I forvejen er RedBird også majoritetsejer i den franske fodboldklub Toulouse.

Handlen blev allerede annonceret i starten af juni, og dengang sagde RedBird og Milan, at det ville falde på plads inden september.

Det kom akkurat til at holde stik på den sidste dag i august, og dermed overtager RedBird ejerskabet fra amerikanske Elliott Management, som har været ejer siden 2018.

Milan oplyser, at ejeren af det amerikanske baseballhold New York Yankees, Yankee Global Enterprises, også går ind som en minoritetsejer.

RedBird er desuden medejer i Fenway Sports Group, som blandt andet ejer baseballholdet Boston Red Sox, ishockeyholdet Pittsburgh Penguins og Premier League-holdet Liverpool.

- Vores vision er klar. Vi skal støtte vores talentfulde spillere, trænere og trænerstab, for at klubben skal opnå fremgang, lyder det fra Gerry Cardinale, grundlægger af RedBird, på Milans hjemmeside.

Milan har i en årrække kæmpet med økonomien og haft svært ved at måle sig med de bedste.

Men i sidste sæson vandt Milan, der har Simon Kjær i truppen, det italienske mesterskab for første gang i 11 år.

Serie A-titlen i år var klubbens 19. i historien. Derudover har klubben vundet Champions League, tidligere kendt som Europa Cup for mesterhold, 7 gange. Det er kun overgået af Real Madrids 14 titler.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“