Sport - Ritzau

Ajax København smider føring i bundkamp og fortsætter krise

Ajax København smider føring i bundkamp og fortsætter krise

Ajax København smider føring i bundkamp og fortsætter krise

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndbold pokalsemifinalen mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold ved Santander Final4 i Blue Water Dokken i Esbjerg fredag den 29. december 2023. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Håndboldkvinderne fra Ajax København var på vej mod sæsonens første point, men faldt sammen mod Bjerringbro.

Første halvdel af grundspillet i kvindernes bedste håndboldrække har været én lang lidelseshistorie for Ajax København. 13 kampe har resulteret i 13 nederlag.

14. gang så ud til at blive lykkens gang for de hårdt prøvede københavnerne, men anden halvdel af sæsonen endte i et kollaps, da man onsdag tabte bundkampen hjemme mod Bjerringbro med 21-25.

Ajax var foran med fem mål undervejs, og helt indtil små ni minutter før tid var man sågar foran med to. Men så gik Ajax helt i stå og scorede ikke mere.

Med nederlaget er Ajax fortsat pointløs, mens Bjerringbro kom op på syv point side om side med Horsens i duellen om næstsidstepladsen.

Ajax-kvinderne kom ellers godt fra start, og efter ti minutter var man foran med 6-2.

Gæsternes offensive maskine hakkede, og hjemmeholdet var foran med fem sent i halvlegen, men to reduceringer gav en pausestilling på 15-12 i hjemmeholdets favør.

Det var som om, at de reduceringer gav noget usikkerhed hos Ajax-holdet.

Man nåede slet ikke samme niveau efter pausen, hvor det blot blev til seks scoringer for holdet og altså ingen i de sidste ni minutter.

Det betød, at fra at have været bagud 19-21 så kunne de jyske gæster med kampens seks sidste scoringer tage en sejr på fire mål.

Horsens stod for onsdagens overraskelse, da man hjemme slog Viborg HK med 31-28. Derudover var der lutter favoritsejre på menuen.

Odense slog Aarhus United 32-23, Ikast dukkede Sønderjyske med 33-26, København Håndbold slog Skanderborg 35-29, mens Silkeborg-Voel fik skovlen under Ringkøbing med 29-27.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“