Sport - Ritzau

AGF booker billet til top-6 med sejr over Randers

AGF booker billet til top-6 med sejr over Randers

AGF booker billet til top-6 med sejr over Randers

Ritzau
Randers
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga Randers FC - AGF Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF spillede sig mandag aften i top-6 med en sejr over Randers FC i det østjyske lokalbrag, der endte 2-1.

Et intenst og duelpræget brag mellem Randers FC og AGF endte mandag aften med en 2-1-sejr til aarhusianerne på udebane i Superligaens 21. runde.

Holdene stod solidt over for hinanden i et generelt chancefattigt opgør, men AGF var bedst efter pausen, hvor Randers havde svært ved at true målet.

Med sejren er AGF sikret en plads i top-6 inden sidste runde af grundspillet, hvor holdet nu er på fjerdepladsen med 32 point.

Randers er på sjettepladsen med 29 point og skal selv forsøge at sikre sig pladsen i mesterskabsspillet i sidste runde ude mod AaB.

Kampens indledning bød på massevis af hårde dueller, og det medtagne græstæppe gjorde, at begge hold forsøgte sig med et meget direkte spil og lange bolde.

Halvlegen fortsatte uden store målchancer, men de to mandskaber fik en lang række dødbolde, som de to defensiver dog konstant fik blokeret ud af farezonen.

Et minut før pausefløjt tog AGF dog føringen. Udeholdets offensivspiller Mikkel Duelund drev bolden frem, og uden for feltet bragede han flot 1-0-føringen i kassen.

Anden halvleg var blot seks minutter gammel, da Randers-målmand Patrik Carlgren nedlagde AGF’s Patrick Mortensen i feltet. Herfra kunne AGF-topscoreren sikkert bringe udeholdet på 2-0 fra straffesparkspletten.

I slutfasen fik Randers-forsvarsspilleren Carl Johansson sit andet gule kort og dermed rødt. Randers fik dog reduceret, da angriberen Alhaji Kamara scorede til 1-2, og trods et pres til sidst løb AGF med de tre point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“