Sport - Ritzau

Afgående formand kritiserer Dansk Ride Forbund

Afgående formand kritiserer Dansk Ride Forbund

Afgående formand kritiserer Dansk Ride Forbund

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Dansk Rideforbunds 100-års jubilæum, Prinsesse Benedikte Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den afgående formand i DRF, Ulf Helgstrand, efterlyser over for DR en mere nuanceret debat om ridesporten.

Formanden og direktøren i Dansk Ride Forbund (DRF) bør i meget højere grad end tidligere kunne sparre fagligt.

Sådan lyder kritikken fra den afgående formand, Ulf Helgstrand, i et interview med DR, hvor han giver udtryk for, at "sporten internt selvdestruerer"

- De skal kunne deltage på en nuanceret måde i debatten, i stedet for blot at føje den dårlige omtale. Folk ryster i bukserne i stedet for at forklare, at mange ting faktisk er okay.

- Der er mange novicer, som udtaler sig meget kategorisk, især på sociale medier, og dem skal man ikke bare føje, siger Ulf Helgstrand til DR.

Fredag blev det offentliggjort, at Ulf Helgstrand trækker sig efter 21 år som formand i DRF. Det sker efter en sag om hans søn, dressurrytteren Andreas Helgstrand.

Han har fået karantæne som landsholdsrytter, efter at TV 2-programmet "Operation X" afslørede, at heste på træningscentret Helgstrand Dressage, som er ejet af Andreas Helgstrand, er blevet behandlet dårligt.

Ulf Helgstrand begrunder blandt andet sin beslutning om at trække sig med, at han alligevel har været inhabil i sager om sønnen, og at han desuden havde planer om at trække sig inden for de kommende år.

Direktør i DRF, Morten Rodtwitt, kalder Ulf Helgstrands beslutning for "klog", men han genkender ikke kritikken om manglende faglighed, eller at DRF har føjet sig.

- Jeg synes ikke, at vi er udfordret på grund af en skinger debat. Vi holder altid fokus på det faglige grundlag og på, at vores beslutninger omkring rammer og regler er evidensbaserede. Men vi skal knokle hårdt for, at vi er på bølgelængde med omverdenen, siger Morten Rodtwitt til DR.

Også næstformand Jakob Blicher Ravnsbo, der har fungeret som formand, siden Ulf Helgstrand i september gik på orlov, har trukket sig. De trækker sig begge på et repræsentantskabsmøde den 13. april.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“