Sport - Ritzau

Aalborg vinder i Prag i ishockeyens Champions League

Aalborg vinder i Prag i ishockeyens Champions League

Aalborg vinder i Prag i ishockeyens Champions League

Ritzau
Prag
Zuletzt aktualisiert um:
Metal Ligaen - Play Offs - Semifinale, Aalborg Pirates - Odense Bulldogs Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Med en 3-2 ude over Sparta Prag fik det danske mesterhold en perfekt start på Europas største klubturnering.

De danske ishockeymestre fra Aalborg Pirates fik fredag en fremragende åbning på gruppespillet i Champions League.

På udebane vandt nordjyderne med 3-2 over tjekkiske Sparta Prag.

Jeppe Korsgaard blev matchvinder for aalborgenserne med det afgørende mål i sidste halvdel af tredje periode.

De tjekkiske værter havde forinden to gange taget føringen ved Michal Repík, der scorede til 1-0 efter seks minutter af første periode

Oliver Christensen fik udlignet til 1-1 fem minutter inde i anden periode, men med det samme slog Repik til i den anden ende og gjorde det til 2-1.

Endnu en gang fik Aalborg-spillerne kæmpet sig tilbage, da de danske gæster med seks minutter tilbage af anden periode udnyttede et powerplay til at udligne til 2-2. Her fik Nikolaj Carstensen pucken i mål.

På søndag skal Aalborg forsøge at følge op på den fornemme sejr, når holdet besøger finske Jukurit. Finnerne indledte fredag gruppespillet på egen is med et nederlag på 2-5 til svenske Luleå.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“