Hvis der er nogen som kan og vil, så er det SG Flensburg-Handewitt, SønderjyskE, VfL Lübeck-Schwartau, Flensburg Akademie og DHK Flensborg, som har fundet sammen om et grænseoverskridende elite-håndboldmiljø og samarbejde, der skal både fastholde unge talenter i grænseregionen og meget gerne tiltrække nye af slagsen nord for Kongeåen og syd for Ejderen.

Hvor flere sønderjyske borgmestre og uddannelsesaktører tidligere på måneden lagde vejen forbi Folketinget for at vinde gehør og få hjælp fra landspolitikerne til, at dæmme op for de nyudklækkede studerendes flugt fra landsdelen, har man i sportens verden nord og syd for landegrænsen selv taget initiativ til at gøre sig attraktiv for herboende og kommende talenter inden for håndbolden.

Taget i betragtning at initiativet er nyt, så er det selvfølgeligt på forhånd vanskeligt at gisne om resultatet, og om de seks dansk-tyske samarbejdspartnere får succés med deres forehavende. Men spørger man legenden fra SG Flensburg-Handewitt og nuværende sportsmanager hos SønderjyskE Thomas Mogensen, som samtidig er initiativtageren bag samarbejdet, så skorter det ikke på forventningerne.

Han er mere end nogen anden overbevist om, at alle kommer til at profitere af samarbejdet og at man i fællesskab og i samarbejdets gode ånd vil kunne hjælpe hinanden til nye højder. Med hans egne ord, kan det kun blive bedre.

At Thomas Mogensen med rette har grund til optimisme, bunder ikke mindst i et allerede igangværende og godt samarbejde, som tog sin spæde start i sidste sæson, hvor SG Flensburg-Handewitt og SønderjyskE blandt andet begyndte at træne sammen.

Fælles vision for de deltagende aktører i samarbejdet, er at man vil være med „… hele den vej, som talenterne går ”, som Daniel Pankofer fra Vfl Lübeck-Schwartau udtrykker det. Man kan nærmest kalde det fra vugge til grav, som vi siger på godt dansk.

Og hvad kan vi så lære af det? Ja, borgmestrene som går om ikke tiggergang i Folketinget, så håber og tror på at landspolitikerne kan løse problemerne med at fastholde og/eller genvinde de unges hjerte for Sønderjylland, så har SG Flensburg-Handewitt, SønderjyskE, VfL Lübeck-Schwartau, Flensburg Akademie og DHK Flensborg vist at man rent faktisk godt selv kan tage initiativ.

Hvorfor afvente og fæstne sin lid til at andre kan eller skal løse egne lokale problemer, når løsningen måske ligger lige for døren? Hvorfor ikke selv skabe rammerne og forudsætningerne for at de unge sønderjyder bliver eller kommer tilbage til landsdelen?

Det handler slet og ret om ikke at give slip på den sønderjyske ungdom, det handler om at holde kontakten til den sønderjyske ungdom i de store universitetsbyer og det handler om at gøre det attraktivt at komme hjem om man vil.

Modsat de ukrainske flygtninge som ikke har noget at vende hjem til, så er omstændighederne og forholdende heldigvis nogle andre og bedre i Sønderjylland.

Men det ændrer ikke ved, at der alligevel skal være noget at vende hjem til. Der skal skabes tilbud af en lang række forskellige art, det være sig inden for arbejde, kultur, og trivsel for blot at nævne nogle få af slagsen.

Skal det lykkes, må rivaliseringen mellem de fire sønderjyske kommuner bringes til ophør, ligesom Flensborg må bringes i spil, som det knude- og omdrejningspunkt byen har spillet i fordums tid. Flensborg skal ikke udelukkende betragtes som en tysk by, men som Sønderjyllands/Slesvigs uofficielle hovedstad med alt hvad en sådan bør rumme.

Hvad er godt for Flensborg, vil også være godt for Sønderjylland og Slesvig selv. De sønderjyske kommunernes investeringer (hvis de kommer) i Flensborg, vil derfor også være en slags hjælp til selvhjælp. Ved at styrke Flensborg som (lokal)metropol, vil også Sønderjylland blive styrket.

Med andre ord, mulighederne er der og de er mange, men ligeså længe de sønderjyske kommuner og deres respektive borgmestre ikke griber chancen og tager springet henover landegrænsen og vildsvinehegnet, ligeså længe vil håbet om en landsdel i fremgang og vækst falme.