Leserbrief

„Vis respekt for samlivet over grænsen“

Vis respekt for samlivet over grænsen

Vis respekt for samlivet over grænsen

Nils Sjøberg
Nils Sjøberg
Kolding
Zuletzt aktualisiert um:

Nils Sjøberg (Radikale Venstre) fordert, dass die Regierung Deutschland bei den Einreisebeschränkungen differenziert betrachtet – so, wie es mit Schweden bereits geschieht.

Det er positivt, at Udenrigsministeriet på sit pressemøde onsdag åbner mulighed for, at man kan rejse mellem Slesvig-Holsten og Danmark selvom smittetrykket i Tyskland fra torsdag aften gør det umuligt at rejse til og fra en stor del af det øvrige Tyskland. Det afhænger af smittetrykket i Slesvig-Holsten.

Det er et udtryk for, at Udenrigsministeriet har lyttet til nogle af de udfordringer, som vi står med i vores landsdel, hvis smittetrykket fra torsdag aften – som alt ser ud til – opgøres til over 30 i Tyskland som helhed.

Det er derimod bekymrende, at Udenrigsministeriet ikke har forholdt sig til, hvordan man vil sikre borgere fra Slesvig-Holsten adgang til Danmark uden ventetider.

Med 12.000 tyske pendlere over grænsen og 600 danske, er der brug for, at der bliver fundet en løsning for borgere, som skal passere grænsen uden problemer.

Det var der ikke noget svar på ved pressemødet.  Udenrigsministeriet viste ikke forståelse for, at man bør vurdere rejserestriktionerne i forhold til smittetrykket i de 16 Tyske delstater på samme måde, som Udenrigsministeriets rejsevejledning har inddelt Sverige i 21 regioner. Af disse 21 regioner fraråder Udenrigsministeriet, at man rejser til og fra de 12, imens man fortsat kan rejse mellem for eksempel Skåne og Danmark. Denne fleksibilitet har vi også brug for mellem Tyskland og Danmark.

Ville regeringen, Folketinget og dermed også Udenrigsministeriet respektere at Tyskland består af 16 delstater, så ville det vare et stykke tid, før det ville give problemer at køre mellem Danmark og store dele af Tyskland. Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre regeringen og Folketinget til at respektere samlivet mellem Tyskland og Danmark på den samme måde, som man gør mellem Sverige og Danmark.

  

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Ønskes: Et Danmark i balance!“

Leserbrief

Meinung
Baltser Andersen
„Offene Frage für Slesvigsk Parti“