Leserbrief
„Uligheden rammer os også i døden“
Uligheden rammer os også i døden
Uligheden rammer os også i døden
Diesen Artikel vorlesen lassen.
Wenn wir dem Tod ins Auge sehen, stellen wir fest, dass es leider noch immer soziale, geografische und diagnostische Ungleichheiten gibt. Dagegen muss etwas unternommen werden, schreibt Olav Nørgaard, Landesvorsitzender vom „Hospice Forum Danmark“, in seinem Leserbrief.
I sundhedsvæsnet taler vi meget om ulighed. Jo mere specialiseret vores sundhedsvæsen er blevet, jo større ulighed ser vi. Det er noget, der desværre kun er gået den forkerte vej, og det er tilsyneladende vanskeligt at gøre noget ved.
Også i døden rammer uligheden os. En tredjedel af de borgere, som visiteres til hospice kommer der ikke, enten fordi de visiteres for sent, eller fordi der ikke er plads.
Så er der også en meget stor gruppe af hjerte og lungepatienter, som slet ikke visiteres, selv om de kunne have et stort behov. Dette forhold har Rigsrevisionen givet regionerne skarp kritik af for mere en tre år siden. Vi må med bedrøvelse konstatere, at der i de tre år absolut ikke er sket noget fra regionernes side. Når vi ser ind i døden kan vi konstatere, at der både er en social, geografisk og diagnosemæssig ulighed.
Det er noget vi kan og bør gøre noget ved. 2024 bliver et spændende år, hvor vi må forvente at først Sundhedsstrukturkommissionen barsler med et oplæg til en ny indretning af sundhedsvæsnet. Senere på året kommer et nyt udvalg med anbefalinger omkring en værdig død. Udgangspunktet for det sidste var jo reelt Statsministerens udmelding om, at hun går ind for aktiv dødshjælp. Et spørgsmål som Etisk Råd gennem tiderne har behandlet tre gange, og alle gange er kommet frem til en klar afvisning.
Vores ønske er, at vi i højere grad satser på palliation. De gode erfaringer vi har fra hospice skal gerne række længere ud i samfundet og komme langt flere til gavn. Ingen tvivl om at vi har brug for flere hospicepladser, hvis vi virkelig skal tage hånd om hjerte og lungepatienter i den sidste tid.
Men også demensramte og ikke mindst deres pårørende svigter vi. Vi kan ikke være det bekendt. Mange kommuner gør det godt med demensplejehjem. Men når vi nu skal se på strukturen, så var det vel rimeligt at vores ældrecentre med multisyge borgere bliver en integreret del af vores sundhedsvæsen, og vi fra hospice kunne få lov til at lave udgående funktioner til de borgere, som har et specialiseret palliativt behov. Målet er at hospicer får lov til at kompetenceudvikle ud i primære sundhedsvæsen, så palliationen løftes bredt. Det burde ikke være så svært.