Socialdemokratiet gik i sommeren 2019 til valg på at finde en løsning til at aflaste det nuværende og mangeårige udrejsecenter Kærshovedgård for afviste og krimelle asylsøgere ved Bording i Ikast-Brande Kommune, samtidig med at man efter valget ville en anden løsning end øen Lindholm, som foreslået af den tidligere borgerlige-liberale regering og støttepartiet Dansk Folkeparti. 

Med valget og købet af den gamle kaserne Holmegaard på Sydlangeland for 13,5 millioner kroner, roste tidligere fødevareminister Mogens Jensen sit eget parti og regeringen for at have ”leveret varen” og indfriet endnu et af sine mange valgløfter.

Hvor en stor gruppe borgere, erhvervsdrivende og lokalpolitikere fra hele Langeland afviste tanken, og protesterede ivrigt, besluttede integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye den 25. maj 2021 om aftenen at opgive Holmegaard som nyt udrejsecenter.

Forinden havde der i integrations- og udlændingeministeriet fundet forhandlinger sted mellem regeringen og Folketingets partier, dog uden forslag til mulige alternative placeringer end de allerede velkendte, herunder øen Linholm i Stege Bugt som ligger i Vordingborg Kommune og den tidligere flådebase Grønnedal i Grønland

Ifølge Dansk Folkeparti, har processen været alt andet end noget kønt forløb, hvilket også er årsagen til at partiet har kaldt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i samråd herom.

Selv har Mattias Tesfaye indtil flere gange stået hårdnakket fast på, at man fra regeringens side har været aldeles grundige i sit arbejde med at finde andet udrejsecenter for de mest hårdkogte kriminelle, afviste asylsøger på Kærhovedgård, og at man med valget af Holmegaard på Sydlangeland havde fundet den mindst dårlige af alle løsninger.

Hvordan man har fundet frem til den mindst dårlige af alle løsninger, samt hvordan man fra regeringens side kan være så overbevist når man ikke en gang har gjort sig den ulejlighed dels at involvere og konsultere Langeland Kommune, dels har foretaget købet af Holmegaard uden besigtigelse, har selvsagt ikke kunnet undgå at vække undren blandt Folketingets partier.

Umiddelbart synes det vanskeligt at afvise tanken om, at hele forløbet og det forventede udfald på forhånd har været en del af regeringens kalkule og strategiplan. Valgløftet om at ville aflaste udrejsecentret Kærshovedgård, var fra den tidlige begyndelse vanskelig at indfri, grundet dels de politiske partiers forskellige standpunkter, dels den ind- og åbenlyse modstand hos lokalpolitikere og borgere i de berørte områder, som senest konstateret på Sydlangeland. 

Med opgivelsen af Holmegaard på Sydlangeland, og regeringens afvisning af, at komme med nyt forslag, vil man kunne sige at man gjorde hvad man kunne, men at oppositionen ikke havde bedre eller andre alternativer. Selv påstår Socialdemokratiet at de har leveret eller forsøgt at levere varen, men noget kunne tyde på, at det hele har været ren facade og et spil for galleriet, og det er – vel at mærke – til en omkostning på 13,5 mio. kr. 

Afvisningen fra udlændinge- og integrationsministeren om at komme med mulige nye bud på placering af udrejsecentret, synes kun at underbygge mistanken om kynisk og kalkuleret spil fra regeringens side. Ifølge Mattias Tesfaye ”… har regeringen fremsat sit forslag, og det er blevet nedstemt, så nu er der ikke mere at gøre”, som han udtrykte det.

Alligevel lader udlændinge- og integrationsministeren døren stå på klem. Hvis partierne selv kommer med ”… forslag til andre mulige og nye placeringer, er min dør altid åben, og jeg har kaffe på kanden. Men som det ser ud nu, så betyder det desværre, at udrejsecenteret foreløbigt må blive, hvor det er”, således Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.

Under normale omstændigheder vil det være regeringen, som har serveretten. Det samme er at høre fra SF og partiets udlændingeordfører Carl Valentin, som ikke anerkender præmissen om, at bolden er på oppositionens banehalvdel.

Når regeringen vil overlade initiativretten til oppositionen, hænger det sandsynligvis sammen med, at man har ønske om at henlægge sagen og fæstner sin lid til at protesterne i og omkring Kærshovedgård i Midtjylland med tiden vil om end ikke forstumme så blive mindre højlydte.

Selv udtalte statsminister Frederiksen den efterfølgende dag, at man fra regeringens side stadig venter på, ”… at høre fra partierne, der ikke ønsker placeringen på Langeland, om de har andre gode ideer, som også er ideer, der reelt kan føres ud i livet”.

Hvis ”… en regering hver gang vi fremlægger vores politik i tråd med det, vi har sagt før valget, skal have flere forskellige planer, fordi Folketinget ikke ønsker at løfte det ansvar, som man har stillet borgene i udsigt Sådan kan man selvfølgelig ikke arbejde”, som hun udtrykte det.

Omvendt kunne man med rette stille spørgsmålet til statsministen om hun selv er tilfreds med regeringens præstation, og om man ikke kunne have gjort sit hjemmearbejde noget bedre end blot, at henvise til at der ikke findes nogen der ønsker at huse et udrejsecenter. 

Når det handlede om regeringens arbejde kan hun ikke se at man har gjort noget forkert ved kun at præsentere en enkelt mulig lokation for et nyt udrejsecenter, som Folketingets partier kunne tage stilling til.

Dette selvom regeringens vidste at det ville blive en stor udfordring at nå i mål med aftalen om udrejsecentret på Sydlangeland. I stedet vælger statsministeren at sende ansvaret for fadæsen videre til resten af Folketinget, der nu inviteres til at overtage regeringens ansvar som initiativtager på området. 

Så hvis ikke der er tale om en planlagt strategi fra regeringens side, hvor man forventede og ønskede det faktiske udfald, må det omvendt være et udtryk for en fadæse og et resultat af utilstrækkelig forberedelse og simpelthen dårligt politisk håndværk, der til sammenligning gør Ludvig Holbergs “Den politiske kandestøber” til en ren amatørforestilling.

Men såfremt oppositionen vil påtage sig det ansvar, som regeringen har fraskrevet sig, og har et oprigtigt ønske om at finde en holdbar løsning, bør blikket rettes mod Søgårdlejeren som ligger i Sønderjylland ved Kliplev i Aabenraa Kommune. Såvel placeringen som faciliteterne vurderes oplagte og som et langt bedre bud på et udrejsecenter end både Kærshovedgård og Holmegaard. 

Ydermere skal det tilføjes at den daværende danske regering i 2015 vedtog at inddrage Søgårdlejren til brug som modtagecenter for omkring 4.000 flygtninge i forbindelse med flygtningestrømmen fra Syrien og en række andre lande. 

Modtagercentret kom aldrig nævneværdigt i brug, og vil kunne mobiliseres på ny om nødvendigt, herunder som udrejsecenter. Fælles for Kærshovedgård og Holmegaard er, at begge steder ligger i beboet område, hvilket ikke er tilfældet for Søgårdlejren. 

Søgårdlejren ligger isoleret og rummer ikke de mange aktiviteter udover et mindre uddannelsescenter for Hjemmeværnet, og mandskab fra politiet i forbindelse med grænsekontrollen. Samtidig hører bygningen under Forsvarets Bygningstjeneste, hvilket betyder at man ikke på ny skal investere i anden ejendom fra statens side.

Preben Bonnén
Politisk Faglig Chef, Cand. Mag.
Nordic Dialogue