Lige som alle lande har Danmark en lovgivning med love, som f.eks. Planloven, Kystbeskyttelsesloven og andre, de gælder i hele landet.

Det vil sige, at der er brug for en almen og ligeværdige fortolkning af loven, i tilfælde af, at der opstår spørgsmål om udlægning af de enkelte paragraffer.

Vurderingen af, hvordan enkelte paragraffer i loven skal tolkes og anvendes kan og skal ikke overlades lokalt til enkelte personer, byrådsflertal, borgmestre eller andre.

Det kræver at der kun er en institution for hele landet.

I tilfældet som jollehavnssagen, lige som i så mange andre sager er det Planklagenævnet.

Det må jo være indlysende for alle, at hverken en borgmester, et byrådsflertal eller en kommunes forvaltning har beføjelser og den endelige faglige/juridiske baggrund til det.

I enhver demokratisk retssystem er der overordnede Institutioner, der træffer de endelige afgørelser, hvis der er tvivl om tolkning af enkelte paragraffer. Denne ordning beskytter borgerne mod uretfærdigheder fra statslige myndigheder, kommunale institutioner og selv byrådsflertal.

Hvis en borgmester er utilfreds med Klagenævnets afgørelse, kan han klage den civilretlige vej, eller han kan arbejde for, at lovgivnings paragraffer bliver ændret.   

Men at kræve, at Klagenævnets beføjelser skal indskrænkes til fordel for kommunens selvbestemmelse er imod enhver demokratiforståelse og undergraver direkte mod borgerne og borgernes rettigheder til at forsvare sig imod uretfærdige overgreb.

Hvor er vi henne, når folketinget beslutter en lovgivning for at beskytte Danmarks kyster generelt for hele landet, og et byråd, borgmester eller udvalgsformand skulle have lov til, at tolke paragrafferne efter eget forgodtbefindende - smag og behag.

Klagenævnet fungerer som dommer. At kræve at indskrænke Klagenævnets beføjelser er det samme som, at man kræver indskrænke af en dommers beføjelser i retten.

Bestræbelser at indskrænke retssystemet kender man i Europa efterhånden fra Polen og Ungarn.

Men jeg er helt chockeret over, at blive konfronteret med denne holdning her i Danmark!  

At tabe en sag er ikke sælig rart, men at vise sig som en dårlig taber gører det endnu værre.