Standpunkt

„Frederiksen-Besuch in Berlin: Deutschlands unausgesprochene Unzufriedenheit“

Frederiksen-Besuch in Berlin: Deutschlands unausgesprochene Unzufriedenheit

Frederiksen-Besuch in Berlin: Deutschlands Unzufriedenheit

Preben Bonnén
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Preben Bonnén, fachpolitischer Chef bei „Nordic dialogue“, macht sich anlässlich des Besuchs der dänischen Regierungschefin in Berlin Gedanken über das deutsch-dänische Verhältnis. Er meint, Mette Frederiksen müsse mehr Engagement in die Beziehung investieren. 

I dag opholder statsminister Mette Frederiksen sig i Berlin, hvor hun for anden gang er på besøg hos forbundskansler Olaf Scholz. Første gang hun blev inviteret var 9. februar 2022. Hvad skal bemærkes, er at hun dengang var den sidste i rækken af de nordiske landes statsministre og præsidenter fra Norge, Sverige, Finland og Island, som var forhåndsprioriteret.

Når Danmark stod sidst i rækken, var der flere bevæggrunde, herunder og især grænsekontrollen mellem vores to lande, som hæmmer det grænseoverskridende samarbejde, hvilket helt sikkert vil blive taget op af den tyske forbundskansler på dagens møde med vores statsminister.

Også EU-Kommissionens initiativ og skridt til i denne uge at indlede en officiel undersøgelse af den såkaldte midlertidige grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland, som siden 2016 har fået karakter af permanent, falder næppe på noget tilfældigt tidspunkt.

Man kan meget vel forestille sig, at Tyskland med Mette Frederiksens besøg i Berlin står bag, og dermed vil kunne lægge yderligere pres på Danmark med henblik på ophævelse af det, som EU-Kommissionen betragter som ulovlig.

Helt konkret, så udtaler EU-Kommissionen, at deres position er klar, og at genindførelse ”… af grænsekontrol skal være exceptionelt, strengt begrænset i tid og en sidste udvej”, som udtrykt af talsperson Anitta Hipper.

Hvad også  næsten helt sikkert vil blive et samtaleemne er togtransport og logistik mellem Danmark og Tyskland, hvor forbindelsen står til at blive forringet, hvilket delstatsregeringen i Schleswig-Holstein i Kiel har beklaget sig over, og som Stefan Seidler fra SSW har taget op i forbundsdagen.

Såfremt der ikke kommer til et samarbejde mellem DSB og DB, vil der ikke længere lade sig gøre at køre med danske regionaltog mellem Sønderjylland og Sydslesvig uden at skulle skifte tog i Kolding eller Tinglev, grundet DSB der udskifter de dieseldrevne tog med nye elektriske drevne tog, som, som kun kan køre på det danske strømsystem.

Officielt skal mødet i Berlin dreje sig om Ruslands angrebskrig i Ukraine, men uofficielt vil Mette Frederiksen gøre et ihærdigt forsøg på, at gøre sine hoser grønne hos Olaf Scholz når det handler om stillingen, som kommende generalsekretær i NATO, og det er selvom hun i de seneste dage gjorde meget ud af at (bort)forklare selvsamme.

Det er derfor ikke tilfældigt at Mette Frederiksen lægger vejen forbi Tyskland, som ikke har den store tillid eller tiltro til statsministeren.

Men hvis Mette Frederiksen og Danmark skal knytte tættere bånd til Berlin, så må vi i Danmark gøre en langt bedre og mere ihærdig indsats og vise Tyskland langt mere respekt og opmærksomhed end det er tilfældet, og ikke blot betragte tyskerne som handelspartnere.

Netop når samtalen falder på Tyskland, indskrænkes denne oftest og som regel kun til at omfatte det økonomiske samarbejde, mulighederne og perspektiverne for erhvervslivet til at kunne vinde nye markeder snarere end sprog, kultur og uddannelse, hvilket er yderst beklageligt.

Netop kendskabet til tysk sprog og kultur er ikke blot vigtigt, men også at betragte som selveste forudsætningen for ikke alene at kunne tale det tyske sprog, men for på korrekt vis at kunne begå sig på tysk. Hvad for eksempel er god humor i Rheinland-Pfalz kan opfattes modsat i Sachsen, og hvad er god opførsel i Berlin vil ikke nødvendigvis være samme i Mecklenburg-Vorpommern. 

Det er af samme årsag kedeligt og beklageligt, at regeringen ikke af egen vilje og på eget initiativ fik udarbejdet en Tysklandsstrategi, som også efterlyst af Eva Kjer Hansen, tidligere medlem af Folketinget  fra Venstre, som fremsatte lovforslag (B 85) herom og som var til 1. behandling 9. december 2020.

Under førstebehandlingen lagde tidligere folketingsmedlem Jens Rohde fra dengang Det Radikale Venstre megen vægt på at få fokus udvidet til netop at omfatte det kulturelle samarbejde mellem Danmark og Tyskland og få sat fokus på det tyske sprog i undervisningen, og ikke alene på de sædvanlige økonomiske og erhvervsmæssige interesser. 

I forlængelse heraf påpegede Jens Rohde, at mange initiativer på det kulturelle område oftest og som regel har karakter af engangsforestilling, hvilket han fandt beklageligt. Af samme årsag er det vigtigt at samarbejdet på det kulturelle område får karakter af permanent, som han udtrykte det. 

Hvor daværende udenrigsminister Jeppe Kofod ikke umiddelbart fandt noget tilstrækkeligt behov for nye tiltag under debatten i folketingssalen, vedtog et flertal blandt Folketingets partier 24. juni 2021 med Eva Kjer Hansen som toneangivende en beretning, som pålagde regeringen at udarbejde en ny strategi for Danmarks forhold til Tyskland.

Desværre lader strategien for vores forhold til Tyskland vente på sig. Men man kan håbe på, at statsministerens besøg i Berlin vil fremskynde tingene.

Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue

Mehr lesen

„Mojn Nordschleswig“

Podcast: Traurig über Knivsbergfest-Absage? Hier geht’s trotzdem mit Thore auf den Berg

Apenrade/Aabenraa In Folge 22 zeigt das Team vom Knivsberg Cornelius von Tiedemann, wo beim kurzfristig abgesagten großen Fest der deutschen Minderheit was los sein sollte – und weshalb dafür die Fußballfelder einmal aufgegraben werden mussten. Hannah und Helge sind zurück und es geht auch bei ihnen natürlich ums Knivsbergfest – und Sara Eskildsen hat mit Thomas Ebel gesprochen, der in Sonderburg zur Energieversorgung der Zukunft forscht.

Team Knivsberg