Leserbrief

„Solar: Hvor meget skal vi finde os i ?“

Solaranlæg: Hvor meget skal vi finde os i ?

Solaranlæg: Hvor meget skal vi finde os i ?

Charlotte Høttges
Todsbüll/Todsbøl
Zuletzt aktualisiert um:
In der Kommune Apenrade befinden sich mehrere Solar- und Windkraftgebiete auf dem Reißbrett. Die im Raum stehenden Pläne bereiten betroffenen Anwohnerinnen und Anwohnern Sorgen (Archivfoto). Foto: Ute Levisen

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Charlotte Høttges aus Todsbüll befürchtet, dass ein für den Raum Gaaskjer (Gåskær) und Todsbüll geplantes großes Solarfeld Mensch und Natur beeinträchtigt. Sie appelliert an die Kommune Apenrade (Aabenraa), bei der grünen Umstellung nicht das Maß für Energieanlage aus den Augen zu verlieren.

Der er i øjeblikket gang i mange solcelleprojekter i Aabenraa kommune. Her i Gåskær/Todsbøl/Ingebøl området er der i øjeblikket gang i endnu et stort projekt. Det er til stor bekymring for indbyggerne i området. 
Bl.a. er der 2 lodsejere med i projektet som slet ikke bor i området. Det skulle ikke være tilladt at sætte solceller op i et område hvor lodsejerne ikke selv bor. 
Vi beboere tages som gidsler i vores eget område, på bekostning af at lodsejerne får det godt betalt økonomisk – her snakker vi om 20.000 kr. pr hektar efter skat om året.
Det vil sige 2.4 millioner kroner om året – er det prisen for at ødelægge naturen?
Men, hvad med beboerne i området? Vi tilbydes et par sheltere og en legeplads. Det er jo helt til grin og latterligt. Vi er altså slet ikke til salg på den måde!!!! 
I Kassø/Hjolderup ligger Nordeuropas største solcellepark kun 8 km fra Gåskær. Hvorfor er det sådan, at vi skal have flere solcelleparker i Aabenraa kommune? 
Er det kun for at kunne tjene endnu flere skattekroner eller er det for at kunne ”prale” på Christiansborg om at Aabenraa kommune vil være den tekniske grønneste kommune i Danmark?Hvorfor skal der opsættes flere solceller og ødelægges flere landsbyer? Er der ikke nok ødelagt nu? 
Hvorfor fortsætter Aabenraa kommune ikke der hvor områderne er ødelagt og folk er fraflyttet, end at ødelægge nye områder? 
Hvorfor tænkes der ikke i at bruge nogen at de store tagkonstruktioner der er i industriområder? Eller hvad med at anvende de kommunale bygninger?
Helt ærlig så har vi vist solceller nok i Aabenraa kommune!
Kommunen skrev på et tidspunkt at de ikke ønskede uro eller ballade i lokalområdet – men vreden og frustrationen mod kommunen, lodsejerne, folk imellem og firmaet Amplio er voksende – hele fremgangsmåden har under hele forløbet været under al kritik! Solcellepaneler er 3 meter høje og vil spærre udsigten på en cykeltur eller gåtur i området. 
Ja, der vil blive plantet et højt grønt hegn og laves vandrestier mellem solcellerne – men hvem vil gå tur i en solcellepark? For øvrigt skal vi se på solcellepanelerne i 30 år. Det er godt nok lang tid. Og med den teknologiske udvikling der foregår, er panelerne nok forældet inden og nedslidt til den tid?Når vi snakker om paneler der nu skal stå her i 30 år – så findes der beregninger og forskninger som er udført på Aalborg Universitet. Her er der undersøgt hvorvidt solcellerne er så klima-gavnlige som alle går og siger.
En stikprøve beregning fra 2023 viste et eksempel, at kun halvdelen af de udvalgte solceller havde en tydelig positiv klimaeffekt. Kai Kanafani, der er adjunkt på BUILD-instituttet på Aalborg Universitet, har stået i spidsen for denne undersøgelse.
Selv hvis solcellerne vender helt perfekt, altså stik syd, er CO2-aftrykket fra produktionen ofte så stor, at den klimagavnlige effekt ved at producere grøn strøm ikke kan nå at gøre klimaaftrykket positivt i løbet af solcellernes forventet levetid.
En solcelles levetid er i gennemsnit 25 år – men så vil de jo aldrig nå, at opnå det de skal – nemlig at blive CO2 neutrale?
Egentlig kunne vi jo bare flytte herfra, men det kan vi heller ikke, for vores huse er der ingen der vil købe selv om vores ejendomsværdi falder. Banker og kreditforeninger vil ikke tilbyde banklån eller kreditforeningslån til eventuelle nye købere. 
Flere ejendomsmæglere i Aabenraa kommune, ønsker slet ikke at tage huse i nærheden af solcelleparker ind til salg, da det er umuligt at sælge. 
Amplio fortæller dog lige det stik modsatte – at det ikke har nogen påvirkning overhovedet og at de aldrig har hørt om tilfælde, hvor huse ikke kan sælges… 
Aabenraa kommune har efter sigende ikke modtaget ansøgningen fra Amplio endnu, men til borgermødet 9. januar 2024 i Bolderslev forsamlingshus, kendte Aabenraa kommune faktisk godt til projektet. Hvordan hænger det så lige sammen? 
Amplio, som står for projektet, fortæller at ansøgning vil blive indsendt i april. Nu er det så snart 2 år siden at vi hørte om projektet første gang. Hvor længe skal vi egentligt plages med det her projekt?
Som en side bemærkning, så produceres solcellepanelerne i Kina. Er det etisk korrekt? Er de egentlig CE godkendte? Der er lavet undersøgelser, der viser at solcellepaneler fra Kina er de billigste og de dårligste – Her tænker vi på bly og tungmetaller?
Hvor kan vi finde dokumentation på, at de solcellepaneler der ønskes anvendt i projektet, opfylder de Europæiske normer? Om 30 år skal panelerne pilles ned - så står vi med flere ton solcelle affald, som ikke kan genanvendes – hvor tænker kommunen at deponere dette?
Hvad med støj fra konverterne? Se på de gener de har i Vandel ved Billund? Mon ikke de ville havde været den solcellepark foruden? Foreligger der undersøgelser for evt. flagermus, ugler og andre dyr – i forhold til støj fra disse? Hvad med jordbunden under panelerne? Foreligger der undersøgelser for micro organismer og kryb og hvad sker der med jorden efter 30 års overophedning fra panelerne? Foreligger der undersøgelser på dette?
Amplio påstår, at 95 % af solpanelerne kan genanvendes – foreligger der dokumentation på det? Ligeledes påstår kommunen, at de overholder love og regler – hvordan kan det så være at der ikke foreligger noget som helst dokumentation?
Der er intet fremsendt eller modtaget, intet at forholde sig til.
Når alt kommer til alt kan vi kun sige at vi IKKE ønsker nogen solcellepark!!!

Die in diesem Leserinnen- oder Leserbrief vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Preben Rasmussen
„Boligmangel i Aabenraa?“

Leserbrief

Meinung
Theis Kylling Hommeltoft
„Advokaten fra afrika, der ville have en hval i Aabenraa“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Problemet var at politikere ville være arkitekter“

Leserbrief

Meinung
Preben Rasmussen
„Hvalens fremtid afgøres torsdag den 28. november “