Vi lever i et frit land med ytringsfrihed, skriftligt og mundtligt, på både godt og ondt.

Vi er gode til at ytre os i vores velfærdsstat - lille Danmark - som nogle mener er verdens lykkeligste land, andre mener verdens mest forkælede land, og der er sikkert noget rigtigt i det altsammen.

Alligevel oplever vi ofte, gennem medierne og daglige samtaler med andre, at nogle mennesker brokker sig, og klager over næst alt og alle. Der er efterhånden ingen områder som forbigår utilfredshed, surhed og ynk over ”dit og dat”

Ytringsfriheden finder også sted under almindelige daglige samtaler og ”sladder”, men når det kommer til personlige intriger, går mange mennesker helst uden om - de forbliver tavse. Angsten for at stå frem og sige sin mening er for voldsomt for dem - de tier. De tør simpelthen ikke ytre deres mening, måske er de konfliktsky?

De syntes ofte at det er bedre at forholde sig tavs, og de er måske bange for at indgå i en diskussion der kan føre til stærk uenighed, eller et tabt venskab. ”Tavshed er guld” siger man, men at tilbageholde sine ærlige og oprigtige meninger er ikke guld, nærmere en form for fejhed.

En af mine gode venner sagde en gang til mig:

„Du skal altid sige din mening - hvis du altid giver mig ret, bliver jeg i tvivl om du er min ægte og rigtige ven”

Almindelig ”pølsesnak”, fnidder, fnadder, sladder, rygklapperi, vatnisser, brokkerier, surhed og utilfredshed hører til ”dagens ret”, hos mange mennesker, i vores velfærdssamfund –

”den, der sladrer til dig, sladrer også om dig”

Vi kunne lære af vores politikere. Uanset hvor uenige de kan være, holder de sig ikke tilbage, de skyder med skarpt mod hinanden. Trods stærke politiske uenigheder, ofte med grove og barske udtalelser, bevarer de med sund fornuft, og en seriøs dialog, i de fleste tilfælde samarbejdet og venskabet.

Tænk, hvor godt det kunne være hvis vi levede i et samfund med mere konstruktive, positive, åbne og ærlige samtaler, med gensidig respekt, og forståelse, for hinandens meninger.

Det kræver naturligvis meget af hver enkelt person at turde ytre sine meninger i samtaler, debatter og diskussioner. Sker det i en ordentlig tone, uden hysteri, råben og svoren, men med gensidig respekt for hinanden, ville mange skandaler, sorger og bekymringer kunne undgås.

Ytringsfrihed kan ofte være en giftig cocktail, som kan føre til misundelse - en stærk og destruktiv følelse, der medfører en stor trang til at forhindre andre i at få det, man ikke selv har. Misundelse er en svær følelse, og den kan skabe meget lidelse, og føre til at man siger og gør ting, der er negative og destruktive for en selv og for dem, der er involveret.

Man siger, at mennesker forårsager skade, fordi de selv blev såret på et tidspunkt i deres liv. Eller at dem, som er blevet såret, vil såre andre.

Ofte er misundelige mennesker svage personer der er blevet skuffet ved at de ikke opnåede at få deres ambitioner og drømme opfyldt. Det kan eksempelvis være folk i topstillinger, eller andre jobs, som de må forlade med en fyrreseddel. Andre der har forsøgt at skabe en selvstændig virksomhed, som ikke kunne overleve, drømmen brast, og det hele endte, mere eller mindre, i en tragedie. Naboen har fået ny bil, helst ikke større end din – UHA!

Disse ramte personer, af forskellige karakterer, er ofte misundelige over andres succes – hvorfor gik det så godt for de andre, og ikke for mig?

Nogle siger at misundelse er en udbredt folkesygdom i Danmark som ikke opleves, i samme grad, i andre lande – selv i fattige lande.

Måske er vi blevet et forkælet folkefærd der ikke kan få nok, og alligevel florerer misundelsen over andre der har mere end en selv. Hvad skal der til, og hvornår er NOK-NOK?

Du bør værdsætte dig selv for det du er, i stedet for hvad du har. På den måde kan du også formå at være glad på andres vegne, når de opnår noget godt.

Citater:

”det er utroligt der findes mange mennesker som ikke kan glæde sig over andres succes”

”misund aldrig andres tilsyneladende lykke, du kender ikke dennes hemmelige sorger”

Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til censur.

Med nærværende indlæg, har jeg hermed udtrykt hvad jeg mener om ytringsfrihed - på godt og ondt.