Træghed i momentum er i øjeblikket kun forbigående. Undertegnede har nu i flere år anbefalet en indsats imod CO2 udslip og her vil jeg gentage det og sende det til Energiministeren.

Den fossilfrie energi i form af 2 kilder, skal opstå for det første på land og kystnært til landets, befolkningens og den lokale industris og trafik-energiforsyning og en eksport produktion på Nordsøen, hvor vindmøllerne står rundt om de kunstige øer på Dogger Banken med lufthavn, dybsøhavn og transport gennem rør til Europa og måske England af ny udvundne brændstoffer fra vindmøllestrøm og uden CO2 udslip.

At tillade ansøgning om dispensation for 180 meter høje vindmøller på land og kystnært er det mest u pædagogiske Den danske Regering kan indføre. Det vil resultere i at store områder bliver affolket, og det gør måske ikke så meget, men det er det diametralt modsatte af hvad befolkningen ønsker.

Befolkningen ønsker for manges vedkommende at bo på landet, og selv om det er på små forladte bøndergårde hvor jorden er solgt fra, så er det er det en idyl for disse nye beboere med et par hektar udenom. Selv om de mange gange har 25-50 km til arbejdspladsen på grund af ændring i infrastrukturen på arbejdsmarkedet.

Forbliver idyllen på landet som en boplads idyl og en vindmøllehøjde på højest 150 meter så er der mange flere steder hvor der kan stå 5 eller 10 vindmøller, måske i 1 række og så er det muligt med 2 Laugsvindmølleparker a 5 vindmøller fordi det er organisationsformen der er Laugsvindmøller, og derfor passer 150 meter høje vindmøller perfekt i landskabet hvor der er 1800 meter mellem landsbyerne eller mere.

Landsbyerne ligger tit langs vejene, og hvorfor skal de store koncerner planere hele sogne, så bliver kirken også tilovers og bliver det endnu mere, ikke planlagt men det modsatte nemlig planløst. Er den danske infrastruktur først 1 gang ødelagt, bliver den aldrig hyggelig igen.

Det er derfor jeg går ind for 150 meter høje vindmøller på land og kystnært, og alt der er højere skal ud på Dogger Banke, for andre muligheder har vi ikke, for det er nu vi har valget, og det er nu vi har muligheden for at den danske Befolkning har muligheden for at planlægge og indrette og eje hele infrastrukturen ved at indføre folkeeje, og folkets brug af  infrastrukturen, og ikke giganternes skalten og valten med befolkning og infrastruktur.

Det er os der har formet landet igennem århundreder og ikke de grådigste af de grådige, der først kommer igen om 25 år når de er ude på nyt rov når vindmøllerne står til udskiftning. 

Det drejer sig om i alt 10.000 laugsvindmøller der altid organiseres i parker á 5 vindmøller på lejet grund fra grundejeren og maksimum 150 meters højde. Hvorfor 10.000 vindmøller på land og kystnært. Det er fordi der i øjeblikket er cirka 5.000 stk. ældre vindmøller der udskiftes og bliver organiseret i laugvindmøller sammen med de 5.000 nye vindmøller der kræves opstillet for at klare produktionen.

På de østlige øer er der mangel på plads på land og kystnært, derfor kan der etableres nogle vindmølleparker i Kattegat der bør iland føre strømmen på tidligere olie og kulkraftværker fra søsiden for så er fordelingsnettet intakt. Det eneste lovgivningen der kræver, er ikke at tillade vindmøller på land og kystnært højere end 150 meter.

Ved at en egn med solceller på taget og vindmøller opdelt andele og ejet af den lokale befolkning samt befolkningen i byerne kommer hele fordelen ved f.eks. nedsættelse af energiomkostningerne fra kr. 25.000 til kr. 12.500 pr bolig nærområdet tilgode, der hvor vindmøllerne står og ved 5 laugsvindmøller med 150 meter høje vindmøller med 5 MW kapacitet og 15.000 andele pr. mølle vil det omfatte 15.000:60 (2 voksne) 250 boliger i by og på land og ved eksemplet 12.500 pr bolig udgør 3.125.000 pr vindmølle pr år for 5 vindmøller ejet af den lokale befolkning 15.625.000 kroner som kommer egnen tilgode.

Dette regnestykke kan udelukkende opnås med højst 150 meter høje vindmøller, fordi det nok er det højeste befolkningen vil acceptere, men så sparer de også kr. 12.500,- pr bolig pr år i energiudgifter. Og da det drejer sig om laugsvindmøller er den lokale befolkning medlemmer og medbestemmende om placeringen. Det er ikke nok at protestere, det kræver medansvar.

På helt samme måde skal solindstrålingen udnyttes i befolkningens tjeneste. Aldrig solceller på landbrugsjord, heller ikke dårlig jord. På den gode jord hindres dyrkning af planteavl og foder, og på den dårlige jord hindres biodiversiteten som bybefolkningen taler så meget om. Hvor der står solcelleanlæg er jorden næsten gold, endda i en fjord er der planer om solceller ifølge dagspressen.

Det er ligeså slemt, for normalt må der i Danmark ikke være 1 m2 vandflade der ikke er bestrålet af solen, derfor bliver der ofte frilagt rørledninger for at solen kan skinne på vandløbene. Vi vil ikke have en rådden stank i havne og fjorde.

Derfor små 150 meter høje vindmøller og solcelleanlæg på folks egne tagflader med batteri, det er fremtiden.

Myndighederne har optalt egnede tagflader til 1.700.000 stk. og heraf er der 100.000 som har solceller. Solceller giver fossilfri strøm fra første dag de er installeret og i 30 år. I løbet af de første 10-12 år er anlæg og batteri betalt og eneste vedligehold er derefter batteri og omformer. Er batteri og solcelleanlæg afpasset efter boligens forbrug er det selvforsyning hvert år i sommerhalvåret. Der er ikke brug for tilskud til investeringen, men en anbefaling og 1 gulerod.

Den kunne bestå i at jo før der etableres solcelleanlæg på taget og tilhørende batteri kan familien få solcelleanlæggets produktion medregnet som værende de 4000 kWh. der normalt regnes indkøbt til lys og husholdning som 4000 kWh. a 2,25 eller 9.000 kr. som man sparer at købe, og heraf følger at værdien af produktionen på solcelleanlægget hver sommer har en værdi på 9000 kr.

Køber familien der har centralvarme i boligen efterfølgende en el-varmepumpe og går over til at fyre med strøm, er al deres køb af el til en pris af 1,47 kr. pr. kWh. I løbet af 2030 kan vi bekvemt nå at alle egnede hustage som udgør 1.600.000 i antal er belagt med solceller og tilhørende batteri, dersom solcelleejere får dette lille forspring med 4000 kWh. godskrevet til 9.000 kr. og på den måde at få en god afregning ved selv af producere den dyreste del af forbruget.

Vindmøller på land og kystnært ikke højere end 150 meter og helst organiseret i Laugsvindmølleforeninger som så bliver privat ejet og drevet på andelsbasis.

Hvad vil man helst have i Danmark, en generation af vindmøller der er for store til vort land, med 180 meters højde og med en kapacitet på måske 6,0 MW og en afstand på 6 x højden, og som er en slags råvareproducent som der overhovedet ikke er brug for, for det medfører nøjagtig det samme som at bygge store vindmøller på Nordsøen, transportere i umådelige mængder strøm i land på Vestkysten for at fordele strømmen rundt i landet, og det er tidligere anslået til at koste 40 milliarder bare i installation.

En afbalancering vil blive umulig i skiftende vejr. Vindmøllerne på land må ikke være større end at selve vindmøllerne fysisk kan fordeles rundt i landet og stå på små naturlige steder og have en højde på 150 meter, for så er det muligt at håndtere dem som Laugsvindmøller og muligt for hele den civile befolkning at bruge dem til noget, og at håndtere vindmøllestrøm ved at producere vedvarende energi lokalt, bruge energien lokalt og eje vindmøllerne lokalt.

At eje, bruge og producere lokalt er at befolkningen håndterer et slutprodukt, og det er et værdifuldt produkt, og til slut prisen. Energinet.dk opkræver afgifter og afbalancerer alene den mængde der bruges i Danmark. Engagerer man sig her er det strømmen til slut brugeren til 2 priser, alt efter hvad det bruges til, nemlig alt forbrug i øjeblikket til 2,25 pr. kWh. og til boliger til 2 priser, nemlig 2,25 kr. for de første 4000 kWh. til lys og husholdning som en familie bruger, og til opvarmning med el-varmepumpe, hvor prisen er 1,47 kr. pr. kWh ved privatboligernes varmepumper.

Fjernvarmeværkernes strøm har en stats afgift på 22 øre pr. kWh for tiden. Vi står ved et skifte hvor største mulige antal vindmølle på land og kystnært er 150 meter høje vindmøller, for det kræver en afstand på 4 gange møllehøjden eller 600 meter plus mulighed for at afhænde sin bolig inden for de næste 300 meter til vindmølleopstilleren, entreprenørerne, vindmølleopstillerne og de lokale el-fordelings selskaber har fået storheds vandvid ved at den tidligere Energiminister gav dem i udsigt til at få ubegrænset vindøllehøjde, for så kunne man bygge ubegrænset på land og kystnært, men det er en utilgivelig fejl.

Energiministeren antog at den billigst mulige spotpris er målet, og det var hans mål, men det er endnu en fejltagelse, for vedvarende energi som fås fra 2 aggregater nemlig solceller og vindmøller er et slutprodukt som kan fremstilles overalt på jordkloden hvor der er solskin og tilhørende vind, og som allerbedst administreres af den private lokale befolkning.

Derfor har vi ikke brug for mere el til spotpris, for det er et råprodukt som avles på Nordsøen, og som skal bruges lige på stedet, nemlig på Dogger Banken, for det hedder så smukt at vedvarende energi fra sol og vind til befolkningen skal produceres lokalt, bruges lokalt og ejes af den lokale befolkning. Hvorfor skal el-produktion ikke udnyttes lokalt til elforbrug og overskuddet fordeles blandt de der bor i nærheden af vindmøllerne? Strøm til halv pris til alle forbrugere, det er da et godt argument.

Vi bruger selvfølgelig spotprisen som mellemregning ved afbalancering, men vi har ikke brug for mere af råstoffet el, for vi avler det lige hvor vi bor, og det er umådelig vigtigt for udbredelse af fossilfri energi. Hvordan får man el til lys, husholdning og varme til halv pris med de nugældende el-forbrugerpriser? Første betingelse er at der findes centralvarme i boligen, og at der installeres en luft til vand varmepumpe eller jordvarme.

Dernæst at der investeres i andele af en Laugsvindmølle, for det er de eneste der deles op i andele a 1000 kWh årlig produktion. Energiforbruget nedsættes til omkring halvdelen fra 25.000 kr. årligt eller mere til omkring 12.500 kr. eller endnu mindre. Ifølge Energitjenesten bruger en 130 m2 bolig 18.100 varmeenheder pr år til varme og det svarer rundt regnet til omkring 22.500 til 25.000 kr. pr. år.

Ved at installere luft til vand varmepumpe eller jordvarme, hvor det er muligt, kan det medføre dersom bygningen er fra omkring 1980 eller senere at udgiften til strøm til en el-varmepumpe i forbindelse med centralvarme nedsættes til 1/3 del eller 7.500 kWh for eksempel gange 1,47 pr. kWh som er strømprisen for el der bruges i varmepumper.

7.500 kWh gange 1,47 kr. giver 11.025 kr. plus el til husholdning og lys som i denne forbindelse er fastsat til 4000 kWh a 2,25 giver 9.000 kr. og i alt 20.025 kr. for at skaffe betaling af nogle af udgifterne investeres i så mange andele af en vindmølle som svarer til 1000 kWh årlig produktion og som koster omkring 2.500 kr. pr andel, og ved 30 andele til mand og ægtefælle hver eller 2 x 75.000 kr. giver 150.000 kr. i alt og holder i 25 år, vindmøllens levetid. 

En andel giver udlodning, og ved en spotpris på 43 øre pr. kWh minus 8 øre til omkostninger til vindmøllen er 35 øre og x 1000 giver 350 kr. pr. andel hvor 100 kr. er tilbagebetaling af investeret kapital og 250 kr. er for strøm.

Målet er at opnå 7.000 kr. pr. voksen person i udlodning og det giver for 2 voksne 14.000 kr. pr. år. Det drejer sig om at købe så mange andele at det altid giver 7000 kr. pr. person i udlodning og skulle udlodning falde til 200 kr. pr. år er det nødvendigt at købe 35 andele hver og investeringen stiger til 87.500 kr. pr person, I alt 2x 87.500 kr. giver 175.000 kr. investering i alt, og det vil resultere i 1.000 kr. større nedskrivning af andelskøbet hvert år i 25 år, fordi købsprisen fastsættes på den dag møllen stilles op.

Et andet aspekt er den løbende spotpris som kan gå op og ned og som i vindstille perioder i sommeren 2019 har været 39 øre pr. kWh. I øjeblikket er prisen omkring de 28 øre som der er regnet med i det valgte eksempel med køb af 35 andele.

Denne pris op og nedgang af spotprisen er ikke ind arbejdet i eksemplerne, men som helhed regner vi med stigende spotpriser, især hvis det bliver den af os anbefalede grænse på ikke over 150 meter høje vindmøller på land og kystnært for fremtiden. Vi havde 7.500 kWh a 1,47 til at blive 11.025 kr. plus el til husholdning og lys 4.000 kWh a 2,25 giver 9.000 kr. og i alt 20.025 kr. minus udlodning 2x 7.000 kr. giver 14.000 kr. som trækkes fra giver 6.025 kr. plus 2 x 75.000 kr. giver 150.000 kr. divideret ned 25 som er vindmøllens levetid og giver 6.000 kr. og i alt 12.025,- kr. for lys, husholdning og varme.

Ved en spotpris på 28 øre på købstidspunktet og en udlodning på 20 øre bliver nedskrivning 1000,- kr. større og den samlede energiudgift pr år 13.025 kr. pr. år. Dette er omkring halvdelen af hvad det koster at forsyne en enligt liggende bolig på landet og skyldes 3 ting: For det første at der kun kan bygges vindmøller på højest 150 meters højde på land og kystnært, og som opdeles totalt i andele af 1000 kWh årlig produktion.

Er der centralvarme i boligen eller gulvvarme, eller dette installeres da at installere en el-varmepumpe eller jordvarme. For det andet at private boligejere køber et antal vindmølleandele der for 1 voksen person over 18 år giver et kontant bidrag på 7000 kr. pr. år som i den tidligere ordning med 20 % til nærmest omkringboende ejere af vindmølleandele.

Det drejer sig om et bundfradrag som i den tidligere ordning, og som mange gange er praktiseret ved vedvarende energi. Denne kombination med at vindmøllerne højest er 150 meter høje og derfor egner sig til opstilling på land og kystnært over hele landet, det medfører at kapitalen er intakt om 25 år når vindmøllerne skal udskiftes.

Fjernvarmekunder kan også blive andelsejere og gøre helt den samme investering i andele og drage nytte heraf i 25 år, og det er endda den eneste investering i varmeapparatet de behøver at gøre. De kan fortsætte i næste generation Laugsvindmøller.

Energi til halv pris, betalt af de boligejere der går ind for fossilfri strøm det er da gunstigt. For det tredje, at skal der spares endnu mere energi i boligsektoren er det muligt for den enkelte boligejer selv at gøre det fordi han har en energiforsyning til halv eller nedsat pris, og det får han så straks udbetalt når isoleringen af boligen er gennemført, og det i form af mindre strømudgifter.

Derfor skal boligejere og lejere selv organisere energiomstillingen, også fordi det bringer tilfredshed selv at organisere det, men lovgrundlaget skal tilpasses når det er nødvendigt. Ingen tilskud af nogen art, undtagen det der blev nævnt ved 4000 kWh ved solcellerne, ingen bortjævnede eller afbrændte landskaber, for store vindmøllers produktion bliver det svært at afbalancere fordi nabolandene selv har vedvarende energi nok, og alle højspændingsledninger er fyldt til bristepunktet i stormvejr. Følg anvisningen og vi når de satte mål i 2030,og alle de andre mål vi sætter os.

Ved at investere i Laugsvindmøller bliver hele stortjenesten ved vindmølledrift iblandt den lokale befolkning i by og på land. Alle der deltager får strøm til halv pris i 25 år og ved det næste hold vindmøller er kapitalen klar hos Laugsvindmølledeltagerne eller deres familiemedlemmer, der vil fortsætte til en ny investering. Pengene bliver i by og på land i de følgende generationer og strømprisen er vedblivende så lav som muligt. Entreprenørerne får fuld beskæftigelse og vi har brug for jer.

Ved at sætte solceller med batterier op på 1.600.000 hustage og opstille 10.000 stk. 150 meter høje vindmøller på land og kystnært og et par vindmølleparker i Kattegat, modernisere alle boliger med separat varmeanlæg med el varmepumper og vælge de 10.000 vindmøller som laugsvindmøller har den danske befolkning en storslået mulighed for at kunne overgå til CO2 fri energiforsyning til hele samfundet der ikke koster Staten en krone i tilskud, men enhver familie i en bolig en nedsættelse af udgiften til energi på mere end kr. 12.500 pr år, når de kr. 9.000 der indtjenes på solcellerne må medregnes, for så bliver besparelsen nærmere kr. 20.000 til hver bolig og derfor hver familie.

Økonomien er så robust at udskiftningen af vindmøller og solcelleanlæg er sikret sin afløsning i al fremtid. Også fjernvarmen får el som brændsel, samt hele industrien, trafik og alt der anvender energi.

Paul W. Dall, Ravsted Storegade 30, Bylderup Bov