STANDPUNKT

„Krig i Europa: Tyskland skal optræde med mere selvtillid“

Krig i Europa: Tyskland skal optræde med mere selvtillid

Krig i Europa: Tyskland skal optræde med mere selvtillid

Preben Bonnén
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Preben Bonnén meint, Deutschland müsse endlich aus dem Schatten des Zweiten Weltkrieges heraustreten und sich selbstbewusster in der Ukraine-Krieg-Frage positionieren. In seiner Chronik analysiert er das Verhalten der deutschen Regierung.

Ukraine kæmper modigt og heroisk videre i deres frihedskamp mod Rusland. Den af præsident Volodymyr Zelenskyj længe annoncerede modoffensiv er i fuld gang om end den ikke forløber så hurtigt som ønsket og forventet.

At den ukrainske modoffensiv er stødt på større modstand, skyldes blandt andet og ikke mindst det manglende herredømme over eget luftrum. Den 20. august dette herrens år, var det derfor også en glædens dag for Volodymyr Zelenskyj, de ukrainske soldater og den ukrainske befolkning 

Netop denne dag, som uden nogen som helst tvivl vil gå over i historien, lod den hollandske premierminister Mark Rutte i Eindhoven og danske statsminister Mette Frederiksen i Skrydstrup den ukrainske præsident og den øvrige omverden vide, at både Holland og Danmark vil levere de så eftertragtede amerikansk producerede F-16 kampfly.

Udmeldingen fra Holland og Danmark har ikke overraskende vundet genlyd rundt omkring i verden, herunder også i nabolandet Tyskland. Udenrigsminister Annalena Baerbock fra De Grønne udtrykker for sit vedkommende glæde over beslutningen i Den Haag og København, ligesom det også er tilfældet for FDP’s forsvarsekspert Marie-Agnes Strack-Zimmermann. 

Selvom Tyskland i dag hører til blandt de største donorlande til Ukraine når det handler om våbenleverancer ændrer det dog ikke ved den kendsgerning, at landet fra begyndelsen har været meget tøvende i deres villighed og handling.

Det gælder også i forhold til Volodymyr Zelenskyjs seneste ønske om levering af tyske Taurus-krydsermissiler, som forbundsregeringen i Berlin er i gang med at undersøge dels hvornår vil kunne leveres, dels hvor mange man vil kunne stille Ukraine i udsigt.

Det er især forbundskansler Olaf Scholz som ikke blot er forbeholden, men slet og ret tilbageholden i spørgsmålet. Den tyske forbundskansler er bange for at krydsermissilerne rettes mod russisk territorium og dermed vil overskride den efterhånden så længe omtalte ”røde linje”, som den russiske præsident Vladimir Putin har advaret Vesten imod.

Men mange af de såkaldte røde linjer er overskredet af flere omgange, senest med den hollandske og danske donation af F-16-kampfly og forinden levering af Leopard1- og Leopard2-kampvogne, som også understreget Marie-Agnes Strack-Zimmermann. 

Alligevel har det tyske forsvarsministerium bedt producenten af Taurus-missilerne om, atmodificere disse og sætte en begrænsning ind i mulighederne for at fastlægge missilernes mål, hvilket er at betragte som en reducering af rækkevidden.

Selvom Tyskland kom langsomt fra start i våbenhjælpen til Ukraine og stadig optræder tøvende i bistanden til det krigshærgede land, så står Olaf Scholz ikke alene når det handler om ængstelsen for den russiske præsident Vladimir Putins reaktion på de mange vestlige donationer.

Således er leverancen af F-16 kampfly som så mange andre våbensystemer behæftet med krav om, at Ukraine ikke må gøre brug af vestlige leverede våben rettet mod russisk territorium.

Bevæggrundene for de vestlige donorlandes krav til Ukraine om kun at gøre brug af våbenleverancer til selvforsvar er at man ikke på direkte vis vil inddrages i krigen mellem Ukraine og Rusland selvom det de facto allerede er tilfældet og længe har været det. Det er derfor ikke fair af de vestlige donorlande at pålægge Ukraine et sådant krav. 

Med tanke på briternes kamp mod Hitlers Tyskland, og leveringen af amerikanske krigsskibe og meget andet våbenmateriel og udstyr, var der ikke krav om at det kun var til selvforsvar og ikke måtte bruges på tysk territorium. Havde det været tilfældet, ville Storbritannien ikke have været i stand til at modstå og vinde krigen.

Tværtimod og af samme årsag bør Ukraine målrettet gå efter at vinde dele af russisk territorium som gengæld og modtræk. Dermed vil Kyiv have noget at bytte med i mulige fredsforhandlinger med styret i Moskva. 

Med andre ord, hvis vi vil ukrainsk sejr, skal vi i Vesten give Ukraine helt og aldeles frie hænder, ligesom vi ufortrødent og uden bagkant skal understøtte den ukrainske frihedskamp.

Som Volodymyr Zelenskyj selv udtrykte det under pressemødet på Flyvestation Skrydstrup, er Vestens våbenleverancer ganske vist nok til at bekæmpe krigen mod Ruslands overfald på Ukraine, men ikke tilstrækkeligt til at vinde krigen.

I den forbindelse må især Tyskland og Olaf Scholz træde i karakter, optræde med selvtillid og en gang for alle træde ud af Anden Verdenskrigs skygge.

 

Af Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue

Mehr lesen

Wort zum Sonntag

Pastor Axel Bargheer, Kopenhagen
Axel Bargheer
„Versöhnte Verschiedenheit“

Gastkommentar

Judit Kürthy
Judit Kürthy
„Nordschleswig aus ungarischer Sicht: Die Regeln, die zur Freiheit führen können“