En gudsbenådet fodboldfighter og legendarisk AaBK’er er gået bort:
Willy Moshage er død

En legendarisk Aabenraa BK-spiller har fået sin sidste tackling – denne gang helt ud af banen efter flere års hård kamp mod drilsk sygdom; Willy Moshage er død i en alder af 72 år.

For os, hans gamle holdkammerater fra det dengang ganske succesrige 72’er hold og årene omkring det, starter en indre film med gode minder om den glade, målhungrende frontløber, der var en absolut stjerne af sin tid. Feteret som en uforlignelig målskytte af omgivelserne og vellidt af alle i klubben som en fantastisk kammerat, der altid havde smil på læben, ofte af gavtype-slagsen. Sådan blev han også kendt som et vellidt postbud i mange år. Altid smilende og altid fløjtende som den musikglade sjæl, han også var.

Hans målhunger på fodboldbanen var enorm og stor var hans andel i vores mindeværdige oprykning i 1972-sæsonen. Fremfor alt hans vitale scoringer i oprykningsslaget mod Frederikshavn, hvor han før pausen var sendt ned på midtbanen, men bagud 0-2 ved pausen blev sendt retur til sin vante post som frontløber og med to scoringer nærmest egenhændigt sparkede AaBK tæt på en historisk oprykning. Willy var rækkens absolutte topscorer, en målmaskine af de sjældne med stor teknik og udpræget målnæse.

Hans meritter vakte også opsigt i udlandet, blandt andet hos tyske og en spansk klub, men Willy afslog fristelsen og forblev i AaBK, siden Ensted som spillende træner med flotte resultater til følge, inden han vendte retur til AaBK i en moden alder og atter blev en markant skikkelse på klubbens førstehold.

De senere år blev noget slidsomme for ellers så livsglade Willy. Han blev ramt en stribe blodpropper, som siden bandt ham til kørestolen, hvor han var pacificeret i en grad, som ikke behagede ham. Det gav han udtryk for under vores regelmæssige besøg hos ham og fru Suzanne i hjemmet. Willys deltagelse i vore mindeværdige Champions League-aftener hos Jørgen Greve, hvor det gamle hold stadig samles flere gange om året til en snak om nutid og fortid, var desværre ikke muligt for Willy at deltage i af forskellige årsager.

Dog blev der kompenseret for dette ved, at Suzanne og Willy i 2020 lavede en virkelig sjov sportseftermiddag i carporten til deres hjem, hvor sjove og festlige anekdoter fra den svundne tid igen og igen blev vendt. Store smil og glæde som altid i den gode gruppe med det gode kammeratskab, ofte med Willy i vores midte igennem tiden, tilsat en nostalgitåre eller to.

Hans fighterhjerte så man endnu en gang, da han i forbindelse med sin runde fødselsdag for nogle år siden trodsede sygdommens tyngdekraft og helt uventet rejste sig fra sin kørestol for at gå nogle meter fra stolen og til højbords for at vise sin trods og foragt mod den begrænsning, sygdommen til sidst bød ham i sin hverdag. Et rørende øjeblik.

Nu er legenden Willy Moshage ikke del af det mere. Kampen mod sygdommen blev for barsk. Den sidste, nådesløse tackling blev sat ind natten til søndag den 18. juli.

Men minderne, de består for evigheden. Minderne om målslugeren med en sparketeknik med begge ben som sjældent ses og sit kompromisløse hovedspil. Minderne om den gode kammerat udenfor kridtstregerne, musikelskeren, levemanden. Topscorer, det fløjtende postbud, den omsorgsfulde ægtemand. Kært barn har mange navne – og sammen har vi mange, mange minder.

Tak for kampen, Willy. Tak for minderne. Æret være dit - Willy Moshages - minde.

Vore tanker går til Willys efterladte, ikke mindst fru Suzanne og børnene Ruben, Morten og Sara, bonusbørnene Kim og Rebecca samt børnebørn.

Viggo Møller på vegne af gutterne fra
70’er generationen i Aabenraa Boldklub