Sport - Ritzau

Wada sender Valievas sag til CAS efter russisk frikendelse

Wada sender Valievas sag til CAS efter russisk frikendelse

Wada sender Valievas sag til CAS efter russisk frikendelse

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FSKATE-RUS-VALIEVA Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix

Wada er ikke tilfreds med Ruslands frikendelse af Kamila Valieva og appellerer nu sagen til CAS.

Kunstskøjteløberen Kamila Valieva blev sidste år hovedpersonen i en dopingsag, men trods en positiv test er hun ikke blevet dømt.

Det Russiske Antidopingagentur (Rusada) konkluderede i januar, at hun godt nok havde brudt en antidopingregel, men at hun ikke kunne holdes ansvarlig for handlingen.

Det skabte øjeblikkeligt bekymringer hos Det Internationale Antidopingagentur (Wada), som nu appellerer dommen til Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Wada oplyser i en kort meddelelse på sin hjemmeside, at man er uenig i russernes afgørelse.

- Sammen med appellen efterspørger Wada en fireårig periode, hvor atleten ikke kan konkurrere, og annullering af atletens resultater fra datoen, hvor prøven blev afgivet, 25. december 2021.

- Som det har forsøgt at gøre gennem hele processen, vil Wada presse på for, at sagen ikke trækker unødigt ud, lyder det i meddelelsen.

Wada henvendte sig allerede i november til CAS, da man havde mistet tålmodigheden med Rusada, som længe stod med beslutningen.

7. februar 2022 vandt Kamila Valieva sammen med det russiske hold guld ved vinter-OL, men dagen efter kom resultatet af den dopingprøve, den dengang 15-årige skøjteløber havde afgivet i Rusland 25. december sidste år.

Prøven indeholdt spor af trimetazidin, der er på den forbudte liste, og Valieva blev omgående spærret af Rusada, som det er kutyme i den slags sager.

Protester fra Valievas lejr fik dog Rusada til at ophæve den midlertidige karantæne.

Sagen blev sendt til CAS, som efter en hastebehandling gav Valieva lov til at fortsætte med at konkurrere ved OL.

Valieva har selv forklaret, at den positive dopingprøve formentlig skyldtes, at hun ved en fejl havde indtaget sin bedstefars hjertemedicin.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“