Sport - Ritzau

HC Midtjylland rykker ned igen efter et år: Det er træls

HC Midtjylland rykker ned igen efter et år: Det er træls

HC Midtjylland rykker ned igen efter et år: Det er træls

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
HC Midtjylland møder Aalborg Håndbold i HTH herreligaen lørdag den 11. februar 2023 i Herning. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Blot tre point har HC Midtjylland hentet i 22 kampe. Efter sommerpausen står den på 1. division.

HC Midtjyllands håndboldherrer har bare vundet én kamp og i alt hentet tre point i 22 forsøg.

På den måde var der ikke ligefrem tale om et chokerende udfald, da holdets nedrykning til 1. division torsdag aften blev uundgåelig.

Alligevel står Midtjylland-træner Mads Hjortshøj med en ærgerlig fornemmelse efter nederlaget på 27-28 til Ribe-Esbjerg. Et nederlag, der betyder, at bundproppen ikke længere kan nå de øvrige hold i de sidste fire runder.

- Det er træls ikke længere at have noget at spille for. Det havde været sjovere at holde den i live, siger han til Herning Folkeblad.

HC Midtjylland rykkede for et år siden op i herrernes bedste række efter fire års fravær.

Men efter skader til Sebastian Wistoft Jensen og Jeppe Krogh Ejlersen og nederlag i sæsonens første 17 kampe havde holdet kurs mod direkte nedrykning.

En sejr over Sønderjyske og uafgjort mod TTH Holstebro pyntede en smule på det samlede indtryk, før midtjyderne torsdag havde en god chance for at skaffe yderligere to point til kontoen på hjemmebane.

HC Midtjylland var foran med fire mål, da der manglede ti minutter af kampen, men en stærk slutspurt af gæsterne sendte sejren til Ribe-Esbjerg.

Nedrykningen tager dog ikke modet fra playmakeren Rasmus Graffe.

- For mit vedkommende har det bare givet mig mere blod på tanden at få lov til at spille heroppe i ligaen. Så forhåbentlig er det ét år i 1. division og så tilbage igen, siger han til Herning Folkeblad.

Mens HC Midtjylland som nummer 14 i ligaen er sikker på at rykke ud, skal holdene, der ender mellem nummer 9 og 13, kæmpe for at undgå samme skæbne i et nedrykningsspil.

Når det er slut, møder det dårligst placerede hold en modstander fra 1. division over tre kampe om en plads i herrernes bedste liga.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“