Sport - Ritzau

Bo Henriksen vil gøre Mainz irriterende at møde

Bo Henriksen vil gøre Mainz irriterende at møde

Bo Henriksen vil gøre Mainz irriterende at møde

Ritzau
Mainz
Zuletzt aktualisiert um:
FSV Mainz 05 - FC Augsburg Foto: Jurgen Kessler/Ritzau Scanpix

Bo Henriksen er glad for både spil og præstation i sin bundesligadebut, hvor hans Mainz slog Augsburg.

Den danske fodboldtræner Bo Henriksen er optimistisk, efter at han lørdag debuterede som cheftræner for bundesligaklubben Mainz med en 1-0-sejr over Augsburg.

Efter en håndfuld dage i jobbet og en enkelt kamp i bagagen ser Henriksen takter, der kan være med til at sikre Mainz overlevelse i Bundesligaen.

Det siger han til TV 2 Sport efter sejren over Jess Thorups Augsburg. Med en lille undtagelse i slutfasen var Bo Henriksens mandskab overlegne, mener han.

- Vi spillede med masser af mod og energi, og taktisk løste vi det fremragende. Vi stod godt på banen, var kloge i vores boldomgang og lavede mange overlap på siderne.

- Vi har ikke vundet noget endnu, men vi skal ride videre på det, vi kan. Med det her hold har vi gode muligheder for at få flere point, fordi vi kan godt blive irriterende at spille mod, siger Bo Henriksen.

Mainz ligger fortsat under nedrykningsstregen, men der er nu kun et point op til 16.-pladsen, som giver playoffkampe om at undgå nedrykning. Der er syv point op til en sikker redning. Der resterer 12 spillerunder af bundesligasæsonen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“