Sport - Ritzau

Aston Villa binder succestræner tre år frem

Aston Villa binder succestræner tre år frem

Aston Villa binder succestræner tre år frem

Ritzau
Birmingham
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Aston Villa v AFC Bournemouth Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix

Unai Emery har været en gigantisk succes i Aston Villa. Det har nu kastet en kontraktforlængelse af sig.

Spanske Unai Emery nyder enorm succes i Aston Villas trænersæde. Og klubben fra Birmingham ønsker ikke, at andre klubber skal lokke Emery væk.

Derfor har Aston Villa tirsdag forlænget aftalen med cheftræneren frem til sommeren 2027. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

- Vi er lykkelige og forsøger at bygge en sportslig organisation rundt om Unai for at støtte ham i at bringe Aston Villa, en medgrundlægger af den engelske liga hvor vi snart kan fejre 150 års jubilæum, tilbage til sin historiske storhed siger bestyrelsesformand Nassef Sawiris til klubbens hjemmeside.

Den 52-årige træner kom til i november 2022, da man fyrede Steven Gerrard. På det tidspunkt lå Villa nummer 17 i Premier League.

Emery førte holdet til en syvendeplads i sæsonen og sikrede dermed adgang europæisk fodbold for første gang siden 2010.

Holdet er nået frem til semifinalerne i Conference League, den første europæiske semifinale i 42 år.

Samtidig ligger holdet aktuelt på den fjerdeplads i Premier League, som giver adgang til Champions League i næste sæson. Aston Villa har ikke deltaget i Europas fineste klubturnering i 40 år.

Derfor var det heller ikke svært for Unai Emery at se sig selv fortsætte i jobbet længere frem.

- Vi nyder arbejdet sammen med Villas fans, klubejerne, ledelsen og denne fantastiske gruppe spillere, som vi er meget stolte af, siger Emery til Aston Villas hjemmeside.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“