Sport - Ritzau

18-årig dukker Danmarks ishockeymænd i VM-testkamp

18-årig dukker Danmarks ishockeymænd i VM-testkamp

18-årig dukker Danmarks ishockeymænd i VM-testkamp

Ritzau
Oslo
Zuletzt aktualisiert um:
Privatlandskamp Ishockey Norge -Danmark Foto: Frederik Ringnes/Ritzau Scanpix

Teenageren Michael Brandsegg-Nygard sikrede med fire mål Norge en testsejr over Danmark.

Danmarks ishockeymænd blev fredag aften sænket af en blot 18-årig nordmand i deres tredjesidste VM-testkamp.

4-3 vandt nordmændene i Oslo efter to minutters overtid, og alle fire norske scoringer blev sat ind af teenageren Michael Brandsegg-Nygard, som til dagligt tørner ud for Mora i den bedste svenske række.

For Danmark strålede 19-årige Oscar Fisker Mølgaard med to scoringer i tredje periode.

- Det var en lidt anderledes type kamp end dem, vi kommer til at spille ved VM, fordi isen i Varner Arena er ret lille. Vi begyndte fornuftigt, men i anden periode slap vi nogle lidt for nemme mål ind.

- Forsvarsspillet var ikke helt godt nok, og generelt synes jeg ikke, at spillerne var sultne nok i nærkampene. Jeg forventer mere, siger landstræner Mikael Gath til metalligaen.dk.

Allerede lørdag har Danmark mulighed for revanche, når holdene mødes igen.

Mikael Gaths udvalgte fik en drømmestart på opgøret, da MoDo-forward Mikkel Aagaard efter godt to minutters spil fra kort afstand fulgte op på Oliver Lauridsens afslutning og satte gang i måltavlen.

Norge svarede dog effektivt tilbage i en til tider ophedet anden periode, hvor Michael Brandsegg-Nygard tre gange inden for ti minutter sendte pucken forbi Frederik Dichow og ind i det danske net.

Knap midtvejs i tredje periode scorede Oscar Fisker Mølgaard med ryggen til mål sit første landskampsmål i optræden nummer 16, og siden udlignede han også til 3-3, inden Brandsegg-Nygard altså sikrede Norge sejren i overtiden.

Kampen var den fjerde af hele fem testkampe mod netop Norge i dette forår.

I februar vandt Danmark 6-4 i en firenationersturnering i Frankrig, mens det blev 3-1 og 2-3 i henholdsvis Odense og Rødovre tidligere i april. Lørdag spilles det femte og sidste opgør - igen i Oslo.

Inden VM i Tjekkiet, der starter 10. maj, venter også en testkamp på udebane mod Polen 7. maj.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Deutsche Minderheit

Im Zeichen des Lebensbaums: Deutsche Konfirmation im Dom

Hadersleben/Haderslev Am vergangenen Sonntag hat sich der deutsche Teil der Domgemeinde in Hadersleben zur Konfirmation im Dom eingefunden. Unter der Leitung von Pastorin Bettina Sender und mit musikalischer Begleitung der Musikvereinigung Nordschleswig wurde die Zeremonie zu einem besonderen Erlebnis. In ihrer Predigt thematisierte Pastorin Sender den „Lebensbaum“, der symbolisch die Lebenswege der Konfirmanden begleitet.