Sport - Ritzau

Wada fastholder cannabis på dopinglisten efter gennemsyn

Wada fastholder cannabis på dopinglisten efter gennemsyn

Wada fastholder cannabis på dopinglisten efter gennemsyn

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Track and Field 2022: Nike Prefontaine Classic MAY 28 Foto: Thurman James/Ritzau Scanpix

Cannabis er fortsat ulovligt i professionel sport, slår Wada fast efter et gennemsyn af stoffets effekter.

Spor af cannabis i dopingtest vil fortsat føre til karantæne for verdens atleter.

Det meddeler Det Internationale Antidopingagentur, Wada, efter at have taget et nærmere kig på effekterne af det omdiskuterede middel. Det skriver Reuters.

Det skyldes dog ikke, at man i gennemsynet af cannabis har fundet bevis for, at det har en præstationsfremmende effekt. I stedet henviser ham til, at det er "imod sportens ånd" at indtage et sådant middel.

Sidste år ændrede Wada strafferammen for brug af cannabis, så atleter, der blev testet positive uden for konkurrence og ikke havde taget det i et forsøg på at fremme sin præstation, ikke som standard stod til en toårig karantæne.

I stedet kunne man slippe med en straf på én til tre måneders karantæne.

Det ramte eksempelvis den amerikanske atletikudøver Sha'Carri Richardson sidste sommer. Hun fik en karantæne på en måned, der ramte, så hun missede OL i Tokyo.

Ifølge Richardson havde hun indtaget stoffet, da hun forsøgte at bearbejde tabet af sin mor kort forinden midt i alt OL-presset.

Det førte til et pres for, at Wada skulle kigge nærmere på cannabis og vurdere, om det rent faktisk skulle forblive på den sorte liste over stoffer. Og det skal det.

Blandt andet med argumentet om, at en atlets krop skal indeholde en forholdsvis stor mængde af stoffet eller være hyppig bruger af det, før det vil slå ud i en dopingtest i en forbindelse med en konkurrence.

Wadas generaldirektør, Olivier Niggli, siger dog, at man vil forske videre i stoffets effekter, og om der er en præstationsfremmende effekt.

Samtidig har Wada besluttet, at det smertestillende stof tramadol fra 2024 kommer på listen over forbudte stoffer.

Man har fundet ud af, at stoffet kan være afhængighedsskabende og have negative effekter såvel fysisk som psykisk. Samtidig tyder det også på, at det kan have en præstationsfremmende effekt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“