Sport - Ritzau

Tottenham-træner skal opereres og holder pause

Tottenham-træner skal opereres og holder pause

Tottenham-træner skal opereres og holder pause

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
FA Cup - Fourth Round - Preston North End v Tottenham Hotspur Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix

Antonio Conte er blevet ramt af en sygdom, der kræver operation, og det holder ham ude på ubestemt tid.

Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham må i den kommende periode klare sig uden sin cheftræner, Antonio Conte.

Italieneren er således blevet ramt af en betændelse i galdeblæren, og det betyder, at han nu skal have fjernet galdeblæren ved en operation.

Det oplyser Tottenham på sin hjemmeside onsdag.

- Antonio Conte fik det for nylig dårligt med stærke mavesmerter, skriver Tottenham.

Fodboldtræneren skal opereres onsdag. Klubben fra London melder ikke noget om, hvornår han vender tilbage til arbejdet.

Antonio Conte var i weekenden på bænken, da Tottenham slog Preston med 3-0 i FA Cup.

Tottenham skal i aktion igen på søndag, hvor klubben tager imod Manchester City, og det er uvist, om italieneren vil være på sidelinjen ved den lejlighed.

Antonio Conte har været træner i Tottenham siden november 2021. Klubben er efter 21 kampe i denne sæson placeret som nummer fem i Premier League.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“