Sport - Ritzau

Stormvejr forsinker Newcastles flyrejse før CL-comeback

Stormvejr forsinker Newcastles flyrejse før CL-comeback

Stormvejr forsinker Newcastles flyrejse før CL-comeback

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Newcastle United v Brentford Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix

Newcastles spillere sad to timer på landingsbanen, før deres fly mandag aften fløj mod Milano til kamp i CL.

Den engelske fodboldklub Newcastle gør tirsdag aften comeback i Champions League efter mere end 20 års fravær.

Optakten til mødet med AC Milan har dog langtfra været optimal for de engelske gæster.

Flyet fra Newcastle til Milano mandag aften blev ifølge Sky Sports forsinket med to timer og 20 minutter, hvilket betød, at manager Eddie Howe og hans trup ankom sent til Italien.

Ifølge Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) regler skal de deltagende hold i Champions League afholde pressemøde mellem klokken 12 og 20 dagen før en kamp.

Men først klokken 21, altså en time senere end reglerne foreskriver, ankom Newcastle-truppen til San Siro, hvor kampen mod AC Milan skal spilles.

- Det er bare en del af pakken med det arbejde, vi har. Den slags kan ske.

- Der var et vejrmæssigt problem, og det har vi prøvet før. Vi ankommer lidt senere, end vi kunne have ønsket for spillerne, men det er ikke nogen større sag, siger Eddie Howe.

Opgøret mod AC Milan er en af tirsdagens tidlige kampe med start klokken 18.45.

Ud over Milan er Newcastle i gruppe med Paris Saint-Germain og Borussia Dortmund.

Newcastle deltog senest i Champions League i 2002/03-sæsonen.

Massive investeringer foretaget af ejeren, den saudiarabiske investeringsfond Public Investment Fund, der købte klubben i 2021, muliggjorde comebacket til Europas største klubturnering.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“