Sport - Ritzau

Nørgaard meldes klar til at fylde hullet efter Delaney

Nørgaard meldes klar til at fylde hullet efter Delaney

Nørgaard meldes klar til at fylde hullet efter Delaney

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
VM 2022: Dansk træning i Doha Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Christian Nørgaard får stor ros af Morten Wieghorst trods skadesplaget VM-optakt.

Der er en plads ledig i startopstillingen på det danske fodboldlandshold efter Thomas Delaneys farvel til VM i Qatar på grund af en skade.

Lørdag venter en svær gruppekamp mod Frankrig, og her er Christian Nørgaard det bedste bud på en makker til Pierre-Emile Højbjerg på den centrale midtbane.

Brentford-slideren kom til VM lige efter at være kommet tilbage fra en skadespause. Han har set god ud til landsholdets træninger i Qatar, men han er næppe i omdrejninger til at kunne spille en hel kamp mod verdensmestrene.

Det siger landsholdsassistent Morten Wieghorst.

- Det er nok tvivlsomt, om Christian Nørgaard kan spille 90 minutter mod Frankrig, men det har heller ikke været vores plan. Han ser stærk ud til træning, og han er en spiller, vi kan bruge i en vigtig rolle, selv om han ikke kan holde til 90 minutter.

- Han er en fantastisk sekser, der indeholder de rette egenskaber på pladsen. Han er klar til at spille en del af en kamp, siger Morten Wieghorst.

Nørgaard kom ikke på banen i VM-premieren mod Tunesien, da Danmark jagtede et sejrsmål. Han har fulgt en plan for at komme i fulde omdrejninger, men med Delaneys VM-farvel er det mere presserende, at Nørgaard er spilleklar.

- Der er lagt en specifik plan for ham, for han har ikke spillet så mange kampe i de seneste måneder.

- Vi har fulgt ham tæt i Brentford, vores fysiske træner var i kontakt med deres stab, og vi var selv ovre for at besøge ham. Da vi mødtes her til VM, kunne vi også se, at han har været igennem en udvikling, for han ser rigtig fin ud, siger Wieghorst.

Inden slutrunden nåede Nørgaard at spille to kampe - henholdsvis 45 og 29 minutter - for Brentford efter to måneders skadespause.

Midtbanespilleren fra Espergærde har optrådt 17 gange for A-landsholdet siden debuten i 2020.

Landstræner Kasper Hjulmand kan også vælge at bruge Christian Eriksen, Mikkel Damsgaard, Mathias Jensen, Daniel Wass eller Andreas Christensen i maskinrummet mod Frankrig.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“