Sport - Ritzau

Klubløse Lasse Vigen skriver kontrakt med Silkeborg

Klubløse Lasse Vigen skriver kontrakt med Silkeborg

Klubløse Lasse Vigen skriver kontrakt med Silkeborg

Ritzau
Silkeborg
Zuletzt aktualisiert um:
3F Superliga: BIF - FCK Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lasse Vigen er i resten af denne sæson på kontrakt i Silkeborg. Han spillede senest i belgiske Zulte Waregem.

Efter en måned uden arbejdsgiver har Lasse Vigen fundet sin nye klub.

Den 28-årige midtbanespiller har indgået en korttidsaftale med Silkeborg, der gælder for resten af denne sæson. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Lasse Vigen spillede senest i Zulte Waregem i Belgien, hvor han i starten af året blev løst fra sin kontrakt.

Tidligere i karrieren har han været forbi blandt andet Brøndby og Fulham.

Silkeborgs sportschef, Jesper Stüker, har store forventninger til nyerhvervelsen.

- Vi står over for en spændende forårssæson, hvor han utvivlsomt vil komme til at hjælpe os med sin rutine, dynamiske spillestil og store arbejdsradius.

- Han har holdt formen ved lige i Esbjerg i de seneste uger og kommer fra et godt forløb i Belgien med mange kampe, så han er klar til at forstærke truppen med øjeblikkelig virkning, siger Stüker.

Silkeborg har haft nogle gode sæsoner under træner Kent Nielsen.

Som oprykker sluttede klubben sidste år på tredjepladsen i Superligaen og var i efteråret i gruppespillet i Conference League.

- Holdet har en attraktiv spillestil, som jeg glæder mig til at blive en del af, og jeg vil gøre mit allerbedste for at hjælpe klubben til at få en god forårssæson i en meget tæt og spændende Superliga, siger Lasse Vigen.

Silkeborg er før forårssæsonen på fjerdepladsen i den bedste række.

Kampen om at komme i top-6 og dermed blive en del af medaljeslutspillet er dog tæt. Der er således kun et point ned til FC Midtjylland under slutspilsstregen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“