Sport - Ritzau

Heroic triumferer i Royal Arena og booker finaleplads

Heroic triumferer i Royal Arena og booker finaleplads

Heroic triumferer i Royal Arena og booker finaleplads

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
SWEDEN-E-SPORTS-LIFESTYLE-GAMING Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Med en 2-1-sejr over amerikanske Liquid i et velbesøgt Royal Arena sikrede Heroic sig en finaleplads.

Det danske Counter-Strike-hold Heroic spiller søndag finale ved Blasts efterårsfinale.

Det står klart, efter at anfører Casper "Cadian" Møller og holdkammeraterne lørdag slog amerikanske Liquid med 2-1 i et velbesøgt Royal Arena i København.

I et stort drama tabte danskerne andet map efter overtid, inden de satte skabet på plads på tredje og sidste map.

I søndagens finale venter et opgør mod enten Faze med danske Finn "Karrigan" Andersen eller svenske Ninjas in Pyjamas, der også har en dansk spiller i form af Patrick "Es3tag" Hansen.

Heroic valgte semifinalens første map, Overpass, og fik en forrygende start som terrorister. Det danske hold bragte sig foran 3-0, inden Liquid svarede tilbage og gik til pausen bagud med 7-8.

Amerikanerne fik straks bragt sig foran 10-8 i anden halvleg, men Heroic viste klassen til stor glæde for det meste af salen og vandt sit mapvalg 16-10.

Herefter gik det løs på Inferno, som Liquid havde valgt, og som Heroic ikke havde de bedste erfaringer med mod de bedste modstandere.

Heroic startede som antiterrorist og fik igen en drømmestart. 3-0 og 7-2 førte danskerne, inden Liquid tog seks point i træk og bragte sig foran 8-7 efter første halvleg.

Heroic svarede tilbage efter byttet takket være blandt andre en stærk Martin "stavn" Lund og kom foran 13-11. Liquid havde dog igen en stærk stime i sig og bragte sig på 15-13 og meget tæt på mapsejren.

Danskerne lagde sig ikke ned, og med to dramatiske point fremtvang de overtid. Her var Liquid dog skarpest og vandt mappet 19-17.

Opgøret skulle dermed afgøres på Vertigo, som Heroic startede skidt, men siden dominerede stort.

0-3 blev vendt til 11-4 ved pausen, og i anden halvleg blev det afgjort med tre danske point og en 16-9-sejr på mappet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“