Sport - Ritzau

Herlev kværner topholdet Sønderjyske i vild afslutning

Herlev kværner topholdet Sønderjyske i vild afslutning

Herlev kværner topholdet Sønderjyske i vild afslutning

Ritzau
Herlev
Zuletzt aktualisiert um:
Metal Ligaen: Herlev Eagles - Aalborg Pirates Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Herlev var nede med 1-3, men fire mål i tredje periode sørgede for en overraskende sejr over Sønderjyske.

For første gang i denne sæson må Sønderjyskes ishockeyspillere rejse hjem fra en kamp helt uden point.

Og der bliver noget at tænke over på den lange tur hjem fra Herlev. Gæsterne fra Sønderjylland så nemlig ud til at have kampen under fuld kontrol, men endte alligevel med et sviende 3-6-nederlag.

En fabelagtig tredje periode af Herlev vendte kampen fuldstændig på hovedet. Fire scoringer på otte minutter ændrede 2-3 til 6-3 til hjemmeholdet, der lå næstsidst i tabellen, da kampen startede.

Sønderjyderne havde indledt sæsonen med seks sejre og et overtidsnederlag. Opturen fortsatte i første periode, hvor først Charlie Combs og siden Martin Eskildsen bragte Mario Simionis mænd foran 2-0.

Den føring blev siden vekslet til 3-1, men en reducering af Maksim Popovic kort før afslutningen af anden periode satte Herlev i gang.

I slutperioden fløj pucken om ørerne på Sønderjyskes keeper, Patrick Galbraith.

Alexander Lindqvist-Hansen, Luis Blak Olsen, Joseph Jonsson og Victor Cubars stod for scoringerne, der sikrede Herlev en noget overraskende sejr.

Sønderjyske var dog ikke det eneste tophold, der snublede tirsdag aften. Også de nærmeste forfølgere fra Aalborg Pirates, måtte se sig slået - endda på egen is.

Aalborg tabte 1-3 til Herning Blue Fox, der havde Mathias Bau som dobbelt målskytte og Brett Perlini som assistent ved alle scoringer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“