Sport - Ritzau

Cort og flere stjerner kæmper om VM-titel i ny disciplin

Cort og flere stjerner kæmper om VM-titel i ny disciplin

Cort og flere stjerner kæmper om VM-titel i ny disciplin

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
PostNord Danmark Rundt, 3. etape Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Fire danskere og flere landevejsstjerner stiller søndag til start i det første VM-løb i gravel nogensinde.

Mathieu van der Poel, Peter Sagan, Greg Van Avermaet, Gianni Vermeersch, Zdenek Stybar, Miguel Ángel López og Magnus Cort.

Adskillige store landevejsprofiler dyster søndag om den første VM-titel nogensinde i disciplinen gravel.

Som navnet antyder, vil en stor del af de 194 kilometer i Italien være med grus under dækkene, men også skovstier, brosten og markveje er typisk en del af ruten i et gravelløb.

Magnus Cort, der er en af fire danskere på startlisten, kørte en del mountainbike som ung og har også et godt øje til gravel.

- 99 procent af mine træningstimer ligger på landevejen, men jeg har stadig en kærlighed til mountainbike - men også til gravel, som jeg har kørt lidt i min fritid, siger danskeren.

Ifølge Den Internationale Cykelunions (UCI) startliste stiller også Andreas Stokbro, Thomas Bundgaard og Rasmus Gøtke op i de rødhvide farver.

Men Cort kommer næppe til at have det store samarbejde med sine landsmænd. Hans deltagelse er primært støttet af arbejdsgiveren EF Education-Easypost.

- Vi stiller op for vores landshold, men det er EF, der sender mig til start og har bedt om det. Det er lidt specielt selvfølgelig, og det var lidt en sjov vej rundt at ringe (til Danmarks Cykle Union, red.) og sige, at nu var jeg altså udtaget til landsholdet, siger Cort.

Cort vandt i sommerens Tour de France sin ottende etape i en grand tour, og alene det gør ham til et bemærkelsesværdig navn på startlisten til søndagens VM-løb.

Han er dog ikke selv videre optimistisk.

- For en måned siden havde jeg nok spået mig selv lidt større chancer, end jeg gør nu. Men min form har desværre været nedadgående i de sidste par uger, må jeg indrømme, så jeg har ikke alt for store drømme, siger Cort.

Cort var en del af det danske hold ved VM i landevejscykling i Australien for et par uger siden. Han blev nummer 21 på enkeltstarten og nummer 35 i linjeløbet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Bekymret for det ekstreme højre“