Sport - Ritzau

Boksesporten går usikker olympisk fremtid i møde

Boksesporten går usikker olympisk fremtid i møde

Boksesporten går usikker olympisk fremtid i møde

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
RUSSIA-POLITICS-SPORT Foto: Gavriil Grigorov/Ritzau Scanpix

Det Internationale Bokseforbund holdt søndag fast i omstridt præsident, der er på kollisionskurs med IOC.

Boksning er i fare for at blive vraget fra det olympiske program efter OL i Paris om to år.

Det Internationale Bokseforbund (IBA) blev i juni frataget administrationen af både kvalifikationen og afviklingen af den olympiske bokseturnering i Frankrigs hovedstad.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har ikke tiltro til IBA, og søndag blev konflikten optrappet.

Her gik forbundets præsident, russeren Umar Kremlev, på talerstolen på IBA's kongres i Jerevan med kritik rettet mod IOC.

- Vi bør ikke kalde det olympisk boksning. Vi skal sige IBA-boksning, sagde Kremlev ifølge The Guardian.

- Jeg arbejder for jer, ikke for en sideorganisation. Ingen andre skal have indflydelse på vores organisation, lød det videre.

Kongressen i Jerevan blev afholdt, da hollænderen Boris van der Vorst ønskede at udfordre Kremlev som præsident.

I maj var der præsidentvalg i IBA. Men to dage før valget blev hollænderen sammen med flere andre kandidater vraget med en forklaring om, at de havde startet deres valgkamp for tidligt.

Boris van der Vorst ønskede derfor et omvalg. IBA-kongressen valgte søndag dog at nedstemme det ønske med 106 stemmer imod og 36 for. Fire valgte ikke at deltage i afstemningen.

IOC udtrykker bekymring efter søndagens IBA-kongres i Jerevan.

- I lyset af de foruroligende udviklinger vil IOC gennemgå hele situationen på det næste møde, skriver IOC i en udtalelse.

IOC har ikke endnu ikke medtaget boksning som sportsgren til OL i 2028 i Los Angeles.

IBU blev allerede forud for OL i Tokyo i 2021 sat fra bestillingen. Det medførte, at IOC stod for administrationen af den olympiske bokseturnering i Japans hovedstad.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“