Sport - Ritzau

Bevæget Lewandowski: Min barndomsdrøm gik i opfyldelse

Bevæget Lewandowski: Min barndomsdrøm gik i opfyldelse

Bevæget Lewandowski: Min barndomsdrøm gik i opfyldelse

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Football, Soccer, FIFA WORLD CUP 2022 QATAR, World Cup 2022 Qatar, World Cup 2022 Qatar, Group stage, Group C, Match 22, Poland - Saudi Arabia Foto: Sebastian El-Saqqa/Ritzau Scanpix

Robert Lewandowski fik brudt forbandelsen mod Saudi-Arabien, og det betød meget for polakken.

Målmaskinen Robert Lewandowski har prøvet meget i sin karriere, men målet mod Saudi-Arabien lørdag fremkaldte alligevel store følelser.

Det var således angriberens første scoring nogensinde ved en VM-slutrunde, og han fik samtidig revancheret sig for sit brændte straffespark mod Mexico i den første gruppekamp.

Det fremkaldte tårer i øjnene på veteranen efter slutfløjtet.

- Min barndomsdrøm gik i opfyldelse, siger Lewandowski ifølge AFP.

- Jo ældre jeg bliver, jo mere emotionel bliver jeg. Jeg er klar over, at det måske er min sidste VM-slutrunde, og jeg ville gerne kunne sige, at jeg har spillet og scoret ved et VM.

- Resultatet var det vigtigste, men det var fantastisk at få begge dele, siger den 34-årige Barcelona-profil.

Polen slog Saudi-Arabien 2-0 og har nu fire point i gruppen.

Polens landstræner, Czeslaw Michniewicz, hylder Lewandowski, men påpeger også, at stjernen kunne have lavet endnu flere mål.

- Det er en skam, at han var uheldig. Han ramte også stolpen og havde en friløber, hvor målmanden mirakuløst parerede bolden. Han kunne have lavet et hattrick.

- Vi er lige så glade på hans vegne, som vi var bekymrede for ham efter det misbrugte straffespark, siger Michniewicz ifølge Reuters.

Målmand Wojciech Szczesny storspillede med tre store redninger i sejren over Saudi-Arabien, og det glæder landstræneren, at flere af de polske profiler byder ind.

- Det er en fornøjelse at arbejde med en spiller af Roberts klasse, men ingen spiller kan vinde kampe alene. Vi viste, at der er power på holdet - startende med Wojciech Szczesny og sluttende med Robert i angrebet.

Polen møder i sin sidste gruppekamp onsdag Argentina.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“