Sport - Ritzau

Badmintonforbund forlænger forbud mod speciel spinserv

Badmintonforbund forlænger forbud mod speciel spinserv

Badmintonforbund forlænger forbud mod speciel spinserv

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Spain Badminton World Championships Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix

Forbuddet mod den dansk opfundne skrueserv er blevet forlænget med foreløbigt 15 måneder.

Den danske badmintonspiller Marcus Rindshøj har opfundet en serv, som er så banebrydende, at Det Internationale Badmintonforbund (BWF) ikke vil godkende den.

I midten af maj blev serven gjort forbudt til og med 29. maj, og nu har badmintonforbundet forlænget forbuddet indtil september næste år.

Det oplyser BWF på sin hjemmeside mandag.

Det betyder, at badmintonspillerne til blandt andet OL i Paris ikke får mulighed for at benytte sig af den drilske serv, der er svær for modtageren at håndtere, fordi bolden spinner.

BWF's generalsekretær Thomas Lund bifalder innovation i badmintonsporten, men serven bliver altså ikke tilladt foreløbig.

- Der er brug for mere dokumentation af de potentielle effekter, siger han ifølge BWF's hjemmeside.

I reglerne er det nu specificeret, at serveren ikke må sætte spin i fjerbolden før serven. Netop spin er hovedingrediensen i Marcus Rindshøjs banebrydende serv.

Desuden er det blevet gjort til et krav, at ketsjeren skal ramme korkproppen, som udgør bunden af bolden, og at man ikke må ramme direkte på fjerene, når man server.

Marcus Rindshøj brugte serven ved Polish Open tidligere i år, og modstanderen kunne intet stille op imod den.

Han har selv udtalt, at hvis han var lovgiver, ville han få serven gjort forbudt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“