Leserbrief
„Vi skal have (gen)etableret dobbeltsporet nu“
Vi skal have (gen)etableret dobbeltsporet nu
Vi skal have (gen)etableret dobbeltsporet nu
Diesen Artikel vorlesen lassen.
Derzeit protestieren Lkw-Fahrerinnen und -Fahrer gegen eine geplante CO₂-Steuer. Der Folketingskandidat von Radikale Venstre, Nils Sjøberg, meint, eine solche Steuer ergebe nur Sinn, wenn auch die Bahnstrecke zwischen Tingleff und Pattburg ausgebaut wird.
Skal CO2-afgiften på lastbiler have nogen reel og langsigtet mening, så skal dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg gennemføres nu. Ellers bliver CO2-afgiften kun endnu et eksempel på en pengemaskine, hvor afgiften ender på hr og fru Danmarks spisebord.
Dette skyldes, at Danmark mangler alternativer til lastbiltrafikken. Det er der ikke i dag, selvom jeg som barselsvikar i Folketinget i 2020 fik positive tilkendegivelser i Folketinget til en (gen)etablering af de 14 kilometer dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg.
Siden er der gået tre år og Folketinget har reelt intet foretaget i bestræbelserne på at få (gen)etableret dobbeltsporet. Det er dybt uforståeligt, da (gen)etableringen af dobbeltsporet vil reducere CO2’en og aflaste generne for alle dem, der bor op ad motorvejen, og som er forpligtet til at bruge vejnettet hver dag.
Der kan derfor ikke være nogen tvivl om, at det er en god idé at sætte en CO2-afgift på benzin- og dieseldrevne lastbiler, da de udgør mere end en fjerdedel af CO2-udslippet i Danmark.
Men skal det have en mening, så kræver det også, at der er alternativer til transport med lastbiler.
Det er derfor på tide, at Folketinget lytter til det Syd- og Sønderjyske erhvervsliv og får sat gang i (gen)etableringen af dobbeltsporet nu.
Med en pris på dobbeltsporet på 900 millioner kroner og en anslået etableringstid på to år, så vil omkostningen og tidsrammen være beskeden. Jeg vil derfor opfordre alle lokale kræfter til at kæmpe for en (gen)etablering af dobbeltsporet i kampen for bedre transportforhold, mindre støjgener for tusindvis af borgere og mindre CO2.
Nils Sjøberg
Radikal folketingskandidat, medlem af RV’s hovedbestyrelse, tidligere medlem af Folketinget, Rytterknægten 6, Kolding.