Standpunkt

„Tyskland bør behandles med respekt “

Tyskland bør behandles med respekt

Tyskland bør behandles med respekt

Preben Bonnén
Kopenhagen
Zuletzt aktualisiert um:

In seinem Standpunkt unterstreicht der Autor Preben Bonnén den hohen Stellenwert, den Deutschland für Dänemark seiner Ansicht nach hat. Er fordert die Medien auf, diesen Stellenwert auch abzubilden.

At Tyskland er det største land og sprogområde i EU, Danmarks næststørste handelspartner, og deler historie (på godt og ondt) med Danmark, skulle man ikke tro var tilfældet med tanke på hvor lille en rolle det store naboland mod syd spiller i vores hverdag. Tværtimod er det stadig færre i Danmark, som har et tilstrækkeligt godt kendskab til Tyskland, og endnu færre som evner at kunne begå sig på tysk.

Udarbejdelsen af en ny Tysklandsstrategi synes derfor ikke blot på sin rette plads, men strengt nødvendigt om det dansk-tyske samarbejde skal udvikles ligeså meget i dybden og bredden, som vi i Danmark gør det meget bedre i forhold til andre lande om end de spiller en mindre rolle og har ditto mindre betydning.

Ingen tvivl om at Tysklands i forvejen store rolle med tiden vil vokse yderligere, ikke kun på det økonomiske område, men også når det handler om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Selvom USA har fået en ny præsident, som overfor NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg har bedyret alliancens betydning, er dette ikke at forveksle med at det amerikanske engagement vil nå fortidens højder.

Behovet for en ny Tysklandsstrategi og stadig større involvering i forhold til den tyske beslutningstagen i Berlin er derfor ikke hverken at ignorere eller negligere, som også konstateret af Eva Kjær Hansen fra Venstre, som sidste år fremsatte lovforslag (B 85) om samme, og som var til 1. behandling første gang den 9. december 2020.

Under 1. behandlingen lagde Jens Rohde fra dengang Det Radikale Venstre megen vægt på at få fokus udvidet til også at omfatte det kulturelle samarbejde mellem Danmark og Tyskland, og ikke alene på de sædvanlige økonomiske og erhvervsmæssige interesser.

I forlængelse heraf påpegede Jens Rohde, at mange initiativer på det kulturelle område oftest og som regel har karakter af engangsforestilling, hvilket han fandt beklageligt. Af samme årsag er det vigtigt at samarbejdet på det kulturelle område får karakter af permanent, som han udtrykte det.

Netop kendskabet til tysk kultur og de 16 tyske delstater er ikke blot vigtigt, men også at betragte som selveste forudsætningen for ikke alene at kunne tale det tyske sprog, men for på korrekt vis at kunne begå sig tysk. Hvad for eksempel er god humor i Rheinland-Pfalz kan opfattes modsat i Sachsen, og hvad er god opførsel i Berlin vil ikke nødvendigvis være samme i Mecklenburg-Vorpommern.

Det ville derfor være kærkomment om Danmarks Radio (DR) ville bruge mere af sin statsfinansierede sendeflade på at bringe flere programmer om Tyskland, som ikke kun omhandler Anden Verdenskrig, men også om samlingen af Tyskland, og om forskellen på Tyskland som kultur- og statsnation.

I den forbindelse kunne DR hente inspiration hos sine tyske kollegaer i Norddeutscher Rundfunk (NDR), som i en netop ny indgået statskontrakt er blevet pålagt at sende flere programmer på blandt andet dansk med det formål, at tilgodese kultur, sprog og identitet i stationens dækningsområde.

Når det handler om politik burde man samtidig stille samme krav til TV2 News i særdeleshed, og den øvrige danske presse i almindelighed om at dække den politiske situation i Tyskland (næsten) ligeså meget som i USA, hvor især TV News efterlader indtryk af ikke at evne andet og meget mere end til tider blot at berette om ligegyldigheder fra det nordamerikanske kontinent.

Det havde været i orden, om medierne havde brugt mere tid på at dække valget af ny formand for partiet CDU, som måske, måske ikke bliver nuværende forbundskansler Angela Merkels efterfølger, ligesom man allerede nu kunne varme op til det forestående valg til den tyske forbundsdag.

At TV2 med sidste uges udnævnelse af tidligere nyhedschef Mikkel Hertz som ny Europa-korrespondent med udgangspunkt i Berlin, vil opruste sin nyhedsdækning af Tyskland op til det vigtige valg til forbundsdagen, skal selvsagt hilses velkommen. Alligevel kommer vi ikke udenom at dækningen af nabolandet mod syd vanrøgtes.

Hvorvidt Mikkel Hertz kan begå sig på tysk, vides ikke. I dækningen af Tyskland bør DR dog for sit vedkommende overveje om det ikke ville være både logisk og naturligt, at gøre brug af en korrespondent i Tyskland, som faktisk kan begå sig på tysk (udover husbehov) og ikke interviewe politikere og erhvervsfolk på engelsk. At stille spørgsmål på engelsk synes både respektløst og amatøragtigt.

Som det lader sig forstå, så er det ikke kun fra politisk side man skal skabe interessen for Tyskland og tysk, også medierne spiller en væsentlig rolle og bærer derfor også et væsentligt ansvar for at skabe rammerne og forudsætningerne herfor.

Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue

Mehr lesen

Leitartikel

Kerrin Jens
Kerrin Jens Hauptredaktion
„Wir wollen doch alle nur das eine“

Diese Woche in Kopenhagen

Walter Turnowsky
Walter Turnowsky Korrespondent in Kopenhagen
„Monologe statt Antworten“