Leserbrief

„Nils Sjøbergs agitation for mere tysk i Danmark er en dødssejler“

Nils Sjøbergs agitation for mere tysk i Danmark er en dødssejler

Sjøbergs agitation for mere tysk i Danmark er en dødssejler

Helge Poulsen
Kolding
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Nils Sjøberg hält es für wichtig, in Dänemark Deutsch zu lernen. Warum Helge Poulsen anderer Meinung ist, erklärt er in einem Leserbrief.

I et indlæg den 26.10. agiterer Nils Sjøberg for Gud ved hvilken gang for styrkelse af danskernes tyskkundskaber. Hans argumenter er gamle travere. Der efterhånden går på krykker. Værst er det tyndslidte skrækscenario gående ud på, at DK vil miste markedsandele og måske totalt  miste det tyske marked, hvis vi ikke sporenstregs får lært perfekt tysk, så vi kan "forstå" den tyske kultur.

Det er ren og skær varm luft og altså en stor tysk Pustekuchen, da tyskerne aldrig har forlangt tyskkundskaber af deres handelspartnere. Store tyske koncerner kommunikerer allerede med omverdenen på engelsk. Hvad ellers? Der er da intet fornuftigt alternativ til engelsk, der skaber kontakt til hele verden.

Et øget timeantal i tysk i de danske skoler er, som en kreds af lærere rigtigt har påpeget, et levn fra fortiden af flere grunde.Der er ikke plads til det på skoleskemaet, og interessen for tysk er minimal, da de fleste ikke kan se, hvad de skal bruge det til.Det er meget vigtigere at intensivere undervisning i engelsk, da de studerende senere skal kunne læse faglitteratur og faglige tekster på højt engelsk niveau.

Alt dette skader da ikke samhandelen med Tyskland, som går strygende.
Sjøberg er sågar bekymret over den fredelige sameksistens mellem de to nationer, hvis danskerne ikke får lært ordentlig tysk.Det er jo helt ude i hampen,da der mig bekendt ikke er skygge af konforntationer melem de to nationer.

Tyskstudiet i Aalborg er lukket på grund af det meget lave antal studerende, som man også oplever andre steder. Derfor er de vanvittige visioner om stort anlagte tyskstudier i, f.eks., Sønderborg det rene ressourcespild og det rene idioti rent finansielt. Hvor mange studerende går monstro rundt med en drøm at bosætte sig i cirka 5 år i et udkantsområde, der slet ikke kan konkurrere med storbyerne?

Sjøberg må leve med de barske realiteter, og hans påstand om Tyskland som en "stor spiller i verden" er vist diskutabel og mere et udtryk for, at de tyske politikere noget naivt håber på at indtage briternes plads efter Brexit. Det er rene drømmerier, da ingen af deres naboer har ønsket sig, at tyskerne skullehave en førende rolle i Europa. Det forstår man legende let uden at være professor i historie.

 
Helge Poulsen, Snerlevej 48, 6000 Kolding
Mehr lesen

Leserbrief

Antje Beckmann, Elke und Herbert Delfs
„Horups Hotelträume …“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Bekymret for det ekstreme højre“

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Natur und Klima können Hand in Hand gehen“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Sundhedsvæsenet i krise“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Tomme borgerlige klimaløfter!“

Sønderjysk Elitesport

Jens Kragh Iversen
Jens Kragh Iversen Sportredakteur
„Eine Ära geht bei Sønderjysk Elitesport zu Ende“