Leserbrief

„Er Stefan Seidler mindretallets nye støttepædagog?“

Er Stefan Seidler mindretallets nye støttepædagog?

Er Stefan Seidler mindretallets nye støttepædagog?

Helge Poulsen
Kolding
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Helge Poulsen aus Kolding sieht im Bundestagsabgeordneten des Südschleswigschen Wählerverbandes, Stefan Seidler, einen „deutschen Wolf in dänisch gesinnten Schafkleidern“.

Stefan Seidler er i sandhed en mester i at markedsføre sig i medierne. Som nyvalgt medlem af Forbundsdagen for SSW har han allerede fået de tyske politikere til at falde pladask for hans forsøg på at bilde dem ind, at han er et talerør og bindeled mellem Berlin og den danske regering. Men virkeligheden er jo en noget anden. Det såkaldte "danskerparti" SSW, herunder også Seidler, gør meget godt for mindretallet, men er og bliver dog ikke andet end en tysk ulv i dansksindede fåreklæder og udnytter sin særstatus uden blusel, hvad der er en torn i øjet på de andre og meget større partier, som derved hæmmes i deres ønske om at udvide kontakter til danskerne. SSW adskiller sig ikke fra de andre partier med hensyn til retorik, argumenter, tankegang og især mentalitet, der er og bliver tysk. Hvorfor ikke erkende det ærligt?

Under Matloks interview med Seidler for nylig i det fremragende program "Dansk-tysk med Matlok"fik man et typisk eksempel på Seidlers ret så professionelle spil for galleriet. Bag den åh så danske facade og den rørende lovprisning af "danske værdier", hvad der alt sammen imponerer tyskerne som noget helt eksotisk gemmer der sig en helt anden person, der i mange sammenhænge lyder som et ekko af De Grønnes retorik. Han fik da heldigvis lige nævnt De Grønnes skingre retorik om "populisme" og "symbolpolitik".

Men den danske regering tager jo af gode grunde knap nok notits af Seidler og SSW, da de  jo render de tyske politikeres ærinde og ugenert har deltaget i den uhæmmede og primitive hetzkampagne mod grænsekontrollen og vildsvinehegnet. Danmark har ikke brug for falske venner. Seidler bør bekende kulør og dermed bevare sin troværdighed.

Det er mig en gåde, hvad det tyske mindretal skal med Seider og måske også SSW. Men det er i sig selv tankevækkende at opleve ledelsens familiære forhold til de tyske politikere, som vel ikke kun er begrundet i de rare tilskud fra Berlin?Jeg henviser læserne til en tidligere "Leitartikel" i avisen ("MAN KENNT SDICH, MAN SCHÄTZT SICH"), hvor Hinrich Jürgensen næsten gnubber næse med delstatens Minderheitsbeauftragter, der i parentes bemærket efter sigende ikke en gang kan tale dansk!). Hvornår har man i avisen oplevet lignende kærlighedserklæringer i forhold til de danske politikere?

Helge Poulsen, Snerlevej 48, 6000 Kolding

Mehr lesen

Leserbrief

Antje Beckmann, Elke und Herbert Delfs
„Horups Hotelträume …“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Bekymret for det ekstreme højre“

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Natur und Klima können Hand in Hand gehen“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Sundhedsvæsenet i krise“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Tomme borgerlige klimaløfter!“

Sønderjysk Elitesport

Jens Kragh Iversen
Jens Kragh Iversen Sportredakteur
„Eine Ära geht bei Sønderjysk Elitesport zu Ende“