Leserbrief
„Urørt skov er utilgængelig skov“
Urørt skov er utilgængelig skov
Urørt skov er utilgængelig skov
Förster Torben Ravn spricht sich gegen die Pläne aus, dass in Dänemark mehr Waldflächen ein unberührtes Dasein fristen sollen. Am Beispiel vom Drawitter Wald befürchtet er, dass mit einem „Verwildern" der Zutritt für die Bürger erschwert wird.
I den rørte skov er danskerne altid velkomne på veje og stier til fods eller på cykel. Den rørte skov har danskerne selv været med til at forme gennem årtusinder. Danskerne elsker deres skove, de kommer der året rundt, det ved vi fra utallige undersøgelser. De rørte skove er meget forskellige, og det er kun en fordel for oplevelserne. Man kan opleve tætte granplantager i Vestjylland, som minder om skovene i Sverige, og man kan opleve åbne parklignede løvskove i dyrehaverne ved Haderslev og Klampenborg.
Den urørte skov er unaturlig i Danmark. Vi har urørt skov flere forskellige steder, og det er fint nok, vi skal bare ikke have mere deraf. Her ved Løgumkloster har vi Draved skov. Den har været urørt skov siden år 2000. Før den tid var der rigtig mange skovgæster overalt i Draved, nu er skoven forsumpet og ubehagelig at vandre i. Når det blæser vælter døde træer ind over stierne, da er skoven farlig. Kun en lille del af Draved skov besøges nu af skovgæster, resten er mere eller mindre utilgængelig.
Det er muligt, at billerne har fået det bedre i Draved, men skovgæsterne har i alt fald mistet meget. Er det virkelig den vej DN vil? Og hvad siger Friluftsrådet til planerne om 75.000 ha urørt skov? Tidligere lyttede DN til skovens folk, rigtig mange skovfolk har været aktive medlemmer af DN. De har arrangeret skovens dag hvert år, de har været medlemmer af lokalkomiteer og har repræsenteret DN i Grønne Råd i kommuner landet over. Nu har DN tilsyneladende valgt at lytte til biologer i stedet for skovfolk.
Sammen om fremtiden
Biologer er uden tvivl kloge folk, som skovens folk i mange sammenhænge også kan bruge som rådgivere. Jeg har således i år haft en biolog som rådgiver ved et hede-projekt samt en anden biolog som rådgiver ved etablering af nogle vandhuller. Det er dog helt klart skovens folk som har forstand på skovøkonomi. Det er også skovens folk der ved hvad skovgæster gerne vil opleve, samt hvilke træarter der gror bedst på en bestemt lokalitet. Sluttelig er det skovens folk som kender skoven som arbejdsplads og dens betydning for lokalsamfundet.
De fleste rørte skov drives i dag, efter principperne om bæredygtig certificeret skovbrug. Retningslinjer som er udviklet i et samarbejde med DN. Det danske landskab er et kulturlandskab, formet og præget af menneskers virketrang gennem årtusinder. Heder, overdrev, enge, marker, parker og skove er alt sammen menneskeskabt. Mennesket er en del af naturen, sådan er det, og sådan skal det fortsætte med at være. Bæredygtigt fiskeri – bæredygtigt landbrug - bæredygtigt skovbrug, det må være mål, som vi forhåbentligt kan tilstræbe i fællesskab.
Torben Ravn
Skovfoged
Mårbækvej 2 Ø.Terp
6240 Løgumkloster.