Leserbrief

„Tristesse“

Tristesse

Tristesse

Britt Tryde Haarløv
Tondern/Tønder
Zuletzt aktualisiert um:

Britt Tryde Haarløv macht sich Sorgen um Tondern, wo sie seit 2003 wieder lebt. Die vielen Veränderungen hätten dem Aussehen der Stadt geschadet, sei es das Fällen alter Bäume, Rathaus-Anbau an historisch relevanter Stelle, verfallene Häuser und Maßnahmen zum Schutz des Schnäpels finden nicht ihre Zustimmung.

Som gammel er jeg i 2003 vendt tilbage til min ungdoms by, Tønder. Og her sker sandelig noget: Kongevejen rettet ud, gamle træer langs Mølledammen fældet, Mølledammens vandspejl ødelagt til fordel for en usynlig fisk, kæmpebyggeri på topfredet område bag rådhuset med permanent ødelæggelse af byens forhistorie, uvedkommende skulpturer, huller i husrækkerne, lappede gadebelægninger, tomme butikker og nu sidst fældning af gamle, historiske træer i amtsgårdshaven – træer som måske rækker tilbage til anlæggelsen af amtsgårdshaven i forlængelse af byggeriet af det holsteinske palæ i 1768. I alle disse sammenhænge har der været kraftige borgerprotester, oplysning om historiske forhold, og henvendelse til talrige myndigheder. Alt er blevet afvist, og spørgsmålene returneret til kommunen, som siden kommunalstrukturændringerne står med absolut, inappellabel overmyndighed i alle ting. Men med så stor magt følger også ansvar, og spørgsmålene hænger stadigt i luften: 

Hvem ønsker ovennævnte ændringer? Er det folk med historisk og lokal viden og forankring? I sidste omgang henvendte jeg mig i januar til københavner arkitektfirmaet Effekt (Marskinitiativet) vedrørende den gamle have bag amtsgården. Jeg fik et irrelevant, arrogant, god-dag-mand-økseskaft svar tilbage. I januar efterlyste jeg også i læserbrev (JV 8.1.20) kommunens stillingtagen til prioritering af opgaver i byen. Heller ikke her noget svar.  Man taler floromvundet om ”borgerinddragelse”? Hvem bestemmer? Fjerntboende arkitektfirmaer, politikere og kommunalfolk? Hvorfor sørger man ikke for at rette byen op, før man kaster sig ud i væsensfremmede ”pynte”projekter med forudsætning i ødelæggelse af smukke, stilfærdige, historiske områder. Jeg græder og græmmes!

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Bjarne Madvig Christensen, Mary-Anna Wraae Grundt, Hans Otto Sørensen
„Hvordan ender Kongsmarkskandalen?“

Leserbrief

Meinung
Torben Ravn
„Sønderjyllands smukkeste kirkegård“

Leserbrief

Meinung
Jutha Sandholdt Stryhn Lillian Sandholdt Petersen Flemming Sandholdt Henningsen
„Grotesk oplevelse efter mors død“

Leserbrief

Meinung
Harald Christensen og Torben Struck
„Solceller i Tønder midtby - NIX !“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Tomme borgerlige klimaløfter!“

Leserbeitrag

Hanns Peter Blume
„Zuzüglertreffen: „Tilflytterhygge – Meet and Greet““